Flotte Fyr går på slankekur i det nye år
Flotte Fyr, som egentlig hedder Mark, har besluttet sig for, at han skal smide et par kilo i det nye år, for han har nemlig store planer for 2013.
Flotte Fyr elsker december, han elsker samvær med familien, men han elsker mindst lige så meget at feste og drikke sig fuld, men nu har den friske fyr tænkt sig at lægge stilen lidt om i det nye år, for han vil nemlig gerne være stram og fit til sommeren 2013.
-Mit nytårsfortsæt er, at jeg skal tabe mig et par kilo, så jeg kan se lidt mere flot ud i Sunny til næste år, siger han og fortsætter:
-Jeg vil også gerne i form med fodbolden igen, så jeg kan være med i det nye år, siger han.
LÆS OGSÅ: 'Fristet'-Joachim og julesex
"Jointen skal vokse"
Flotte fyr har også store planer med sin bar, som går under navnet 'Flotte Fyrs Tequila Joint', som er placeret i Sunny Beach i Bulgarien.
-Min Tequila Joint må gerne vokse sig endnu større i 2013, man vil jo altid gerne have, at tingene bliver bedre og bedre. Men det første år har været rigtig godt, så jeg klager bestemt ikke, siger Flotte Fyr.
Han håber også på, at Amor dribler forbi i det nye år.
-Jeg håber hele tiden på, at jeg finder en sød pige, som jeg kan få et langt og seriøst forhold til, det vil da være rart med en, slutter den festglade fyr.
Skal 'Sommer i Sunny Beach' vinde titlen som årets realityprogram? Stem her.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.