Fissan om domfældelse i voldtægtssag: Jeg er en glad mand

En voldtægtsanklage fik smilet til at forsvinde under optagelserne til 'Kongerne af Rømø' - men nu er der i stedet faldet dom over pigen.

Under optagelserne til 'Kongerne af Rømø' blev Jesper 'Fissan' Schumann anklaget for voldtægt. En voldtægtsanklage, der har vist sig at være det pure opspind fra pigens  side - og i dag er den sidste dom i sagen endelig faldet. Den 19-årige pige fik 20 dages betinget fængsel og 30 timers samfundstjeneste, oplyser ekstrabladet.dk. Og det er en dom, Fissan er tilfreds med.

- Jeg har det fint nok med, at hun ikke skal ind og sidde. Jeg ville jo ikke få noget som helst ud af, at hun kom ind og sidde - jeg er bare glad for, jeg blev frikendt, og at alle folk godt kan se, jeg intet har gjort i den sag, slår han fast overfor Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: Fissan: Jeg troede, politiet ville tage pis på os

'Har clearet det'

Det er tydeligt, at det hele er fortid for fyren fra 'Kongerne', der i stedet sætter stor pris på, at hans navn nu er renset.

- Det er et overstået kapitel for mig, og jeg har også fået den clearet med hende (red. pigen, der anklagede ham), slår han fast.

Den 18. februar er der gensyn med Fissan, når 'Kongerne i sneen' har premiere. Det er klokken 22:00 på Kanal 5.

LÆS OGSÅ: Fissan: Jeg er i chok

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.