(Foto: TV3)

'Familien fra Bryggen'-stjerne flytter sammen med kæresten

'Familien fra Bryggen'-stjernen har været sammen med kæresten i tre måneder, og inden længe får de officielt fælles bopæl.

Kærligheden blomstrer for 24-årige Lea Engelhardt Jakobsen, som de fleste ‘Familien fra Bryggen’-fans kender som Geggos veninde Burger, der også har medvirket i ‘Dagens Mand’ på TV3.

Gennem de sidste tre måneder har hun officielt været kærester med den 24-årige Daniel fra Greve. Og nu er det lykkelige par klar til at tage det næste store skridt i deres forhold.

- Vi har kendt hinanden i fem år efterhånden og været on/off, så vi kender hinanden ret godt, så der går ikke så længe, før vi flytter sammen, afslører Burger til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-babe jubler: Sådan blev jeg reddet af Geggo og Cengiz

LÆS OGSÅ: OVERSIGT: Her er ALLE kampene i ‘Stjerne Boksning’

Men faktisk er det ikke den rigtige lejlighed, der lader vente på sig. Den er nemlig allerede fundet.

- Jeg bor i min lejlighed, og der er han 24 timer i døgnet, så han er der jo lige så meget, som hvis han boede der. Så det ender med, at han flytter ind hos mig på et tidspunkt, forklarer Burger videre.

Det er altså kun formaliteter, der står tilbage og skal klares, før Daniel "rigtigt" flytter ind hos Burger.

Og selvom det er Burgers lejlighed, som parret skal flytte sammen i, så betyder det dog ikke, at de ikke kan skabe et fælles hjem der, understreger Burger.

- Jeg har ikke boet der så længe, så det er fint nok. Han kan godt komme ind og få lov at sætte sit præg, griner hun.

LÆS OGSÅ: Burger: Sådan kom jeg med i ‘Familien fra Bryggen’

LÆS OGSÅ: Linse afslører: Derfor har jeg skiftet navn