Efter utroskaben: Så dårligt er forholdet mellem Khloé og Tristan
Tristan har droppet parterapien, som parret har gået i på grund af hans utroskab.
Tristan Thompson blev i den grad kastet rundt i mediemøllen tidligere i år, da flere internationale medier på stribe smed noget af en bombe, da de med billeder, videoer, chatbeskeder og beretninger fra øjenvidner kunne afsløre, at Khloé Kardashians kæreste igennem flere måneder har været hende utro med en lang række kvinder, mens realitystjernen var gravid.
Afsløringerne kom få dage før fødslen af parrets datter, True Thompson, og det skabte naturligvis store problemer i forholdet, der længe hang i en tynd tråd. Khloé endte dog med at give forholdet en chance til, og siden har hun arbejdet på at tilgive NBA-spilleren. Men forholdet mellem de to går langt fra optimalt, fortæller kilder til US Weekly og PEOPLE.
- Khloé og Tristan er stadig ikke helt okay. De lader som om, at de er det, når de er ude blandt andre, men det er kun spil for galleriet i øjeblikket, siger en kilde til US Weekly, mens en anden kilde fortæller, at parret ikke længere går i terapi sammen.
- Tristan føler sig fanget i et dårligt forhold. Han går ikke længere til parterapi med Khloé. Han følte ikke, at det hjalp at tale om ting, der skete for flere måneder siden, fortæller kilden.
LÆS OGSÅ: Følgerne raser mod Kardashian-søster: Du er respektløs!
LÆS OGSÅ: Tre måneder efter fødslen: Khloé Kardashian afslører VILDT vægttab
Tristan forstår det ikke
Det samme skriver PEOPLE, der også kan fortælle, at Tristan ikke helt forstår, hvad han har gjort galt.
- Som mand er han naturligvis ikke så forstående, som han kunne være i denne situation. Det er nemmere for ham at skubbe tingene under gulvtæppet. Det kan hun ikke. Khloé bar hans barn og er langt mere i offentlighedens søgelys, end han er, og hun tror ikke, at han fuldt ud forstår konsekvenserne af sine beslutninger, siger en kilde til mediet.
- Hun synes, at utroskabsskandalen er en langt større sag, end han føler, og han forstår ikke helt, at konsekvenserne af hans handlinger ikke kun rammer ham og Khloé - men også hele familien, fortsætter kilden.
Kilden fortæller, at Tristan havde svært ved at håndtere, at han pludselig blev en del af en så offentlig familie.
- Det har været en hård lærestreg for ham. Hele familien skulle håndtere, at offentlighedens syn på ham og hans forhold til Khloé ændrede sig drastisk. Han fortstår heller ikke helt, at hun har været igennem det hele før (med eksmanden Lamar Odom, red.), men denne gang er der bare et barn involveret.
LÆS OGSÅ: Skud affyret: Lamar Odom indblandet i voldsomt skænderi
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Khloé flasher ny kærlighedsring