Efter fedmeoperation: Så meget har 'Min fede træner'-deltager tabt sig

Christina har tabt 21 kilo på de sidste 11 uger, siden hun fik en fedmeoperation.

For 11 uger siden lagde Christina Lykke Mikkelsen sig under kniven på en tyrkisk klinik, hvor hun fik foretaget en gastric sleeve operation og altså fik gjort sin mavesæk mindre. Beslutningen har ændret hendes liv fuldstændig, men hun er ikke et sekund i tvivl om, at det var det rigtige at gøre.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare

- Jeg har nærmest haft en drømme-operation. Og jeg kan faktisk stadig ikke helt forstå, hvad det er, jeg har valgt at få foretaget. Jeg har haft det så nemt efter min operation, nemmere end man overhovedet turde håbe på. Siden jeg kom hjem fra Tyrkiet, har jeg på intet tidspunkt taget smertestillende. Jeg har haft minimalt af smerter eller gener, fortæller Christina og indrømmer, at de første uger var svære for hende at komme igennem.

- Jeg kunne ikke bukke mig ned eller løfte ting, og fordi det var minimalt, hvad jeg kunne indtage af flydende mad. Så min krop var enormt træt. Jeg havde ikke særlig meget energi, og bare at skulle i bad føltes som at have løbet et maraton. Jeg var lidt presset i starten, fordi jeg ikke spiste mere end 3-4 dl flydende mad om dagen. Det fyldte i mit hoved, fordi jeg tænkte, at det ikke kunne være sundt for kroppen.

LÆS OGSÅ: 'Min fede træner'-deltager fedmeopereret: Det var min sidste chance

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre Amalie, der har lidt svært ved forskellen på SAS og SARS

Har smidt 21 kilo

Efter de første to uger var gået, måtte Christina de efterfølgende to uger indtage blød mad, og det hjalp på energiniveauet, så hun blev sig selv igen og fik sin almindelige hverdag op at køre. Den dag i dag spiser hun almindelig mad i meget små portioner.

Foto: Privat
Foto: Privat

- Nu her 11 uger efter, siger vægten minus 21 kilo og minus 56 cm fordel om kroppen. Jeg lever et helt almindelig liv som alle andre, spiser helt almindelig mad og laver de samme ting som førhen. Jeg er startet op med træning igen, og efter jul starter jeg op med min håndbold, som er det eneste, jeg passer lidt ekstra på med, grundet den sommetider voldsomme kontakt, fortæller Christina og fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Min fede træner’-Christina ramt af sygdom: Jeg har taget på igen

- I dag lever jeg en hverdag, hvor mad ikke længere betyder noget for mig. Faktisk betyder det så lidt, at jeg sommetider spiser, fordi jeg skal, og ikke fordi jeg er sulten eller har lyst til mad. Jeg kan sagtens glemme et måltid, fordi det ikke længere er en prioritet for mig, og det er en befrielse. Før min operation fyldte mad alle 24 timer. Jeg spiste hele tiden, og hvis jeg ikke spiste, så tænkte jeg på det.

LÆS OGSÅ: Husker du Henrik fra ‘Min fede træner’? Her er han i dag

Ændrede vaner

Christina er lykkelig for sin krops reaktion på mad og drikkevarer efter operationen, der har nemlig ikke været noget, hun ikke kunne spise eller indtage. Hun lytter til sin krop, når den fortæller hende, at den er mæt, men operationen har ændret hendes måde at spise og indtage ting på.

-  Min operation har fjernet lysten til det søde og fed mad. Da jeg undtager meget lidt mad, skal jeg prioritere min kost. Altså, jeg starter med at spise min kød grundet protein og slutter egentlig af med salaten, som fylder unødvendigt i maven. Der er ikke plads til både mad og væske i min mave, så jeg drikker og spiser ikke samtidigt, det kan jeg godt savne lidt. Jeg drikker et kvarter inden mad eller en halv time bagefter. Men det er bare en tilvænning, som allerede går fint, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila: Min mor er ikke udviklingshæmmet, men …

Vil gerne smide 20 kilo mere

Foto: Privat
Foto: Privat

Selvom hun af mange omgange har forsøgt at tabe sig og også har haft succes med vægttab af naturlige veje, som man for eksempel kunne se i 'Min fede træner', hvor Mascha Vang var hendes coach, så tog Christina den drastiske beslutning om en fedmeoperation som en sidste udvej, og det er hun lykkelig for, at hun gjorde.

- Jeg kan nærmest ikke finde på nogen dårlig ting ved min beslutning og min operation. Der er mange små ting, som er ændret, men det er så bitte små justeringer i forhold til alt det positive, der sker hos mig og min hverdag. Jeg har det simpelthen så fantastisk, og mit tøj sidder skide flot igen - altså det tøj, som ikke allerede er blevet alt for stort. Hver eneste dag sker der noget nyt på vægten, i den helt rigtige retning end normalt. Den går nemlig ned, fortæller Christina og fortsætter:

LÆS OGSÅ: CHOK! Geggo og Cengiz må droppe deres forretning

- Og jeg tager mig selv i at gøre mere og mere ud af mig selv, fordi min selvtillid vokser i takt med, at kiloene forsvinder! Jeg gemmer mig ikke længere væk, men derimod pynter jeg mig mere op med smykker, make up og lækkert tøj og sko. Jeg går med hovedet højt i forsamlinger og er skide stolt over mit valg og min kamp. Vægtmæssigt vil jeg gerne tabe mig 20 kilo mere, for at komme ned i et BMI, som er “normalt”, men egentlig vil jeg jo bare gerne være glad i min krop, kunne gå med det tøj, som jeg kan lide, og bare være mig selv i en gladere udgave, helt som jeg er på vej til.

LÆS OGSÅ: Deltagerne fra ‘Min fede træner’: Sådan har vi det med vores trænere i dag