Seerne mødte Jonna i 'De unge mødre', hvor datteren Sasja medvirkede. (Foto: Privat)
Seerne mødte Jonna i 'De unge mødre', hvor datteren Sasja medvirkede. (Foto: Privat)

'De unge mødre'-mor afbrød forlovelsen: Nu har parret fundet sammen igen

Kærligheden tilsmiler igen 'De unge mødre'-moren.

Det var en trist Jonna Vistisen, der i starten af august kunne afsløre over for Realityportalen, at hun var blevet single. Få uger før hun skulle være gift med kæresten, Jesper, var parret nemlig gået fra hinanden.

- Jeg er knust. Han var og er min store kærlighed. Mine drømme brast. Vi skulle giftes, men nu er alt væk. Men hellere erkende nu, at det ikke kunne fungere, og skilles som venner, fortalte en knust Jonna blandt andet dengang, hvor hun også slog fast, at hun stadig elskede Jesper.

Nu tilsmiler lykken dog igen Jonna, som ‘De unge mødre’-seerne mødte, da datteren Sasja var deltager i reportageserien. Jesper og hende har bevaret kontakten, og i den seneste måneds tid har de igen kaldt hinanden for kærester.

- Kærligheden er der - både dengang og nu - og de fem-seks måneder, der er gået, har ikke ændret på det. Vi har haft kontakt jævnligt i tiden, der er gået, siger 'De unge mødre'-moren til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Ung mor endt i kørestol efter vildt vægttab: Jeg kunne ikke huske min mand

LÆS OGSÅ: Kæmpe ‘De unge mødre’-brøler får store konsekvenser

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre mere om Jonnas store familie i 'De unge mødre'.

LÆS OGSÅ: Princess Natascha afslører: Novah skifter navn

LÆS OGSÅ: Princess Natascha taler ud om fødslen: Derfor fødte jeg på hospitalet

Tager det roligt

Den genfundne kærlighed er naturligvis noget, der får smilet frem hos Jonna.

Kærligheden tilsmiler igen Jonna og Jesper. (Foto: Privat)
Kærligheden tilsmiler igen Jonna og Jesper. (Foto: Privat)

- Jeg er rigtig glad. Vi er hinandens store kærlighed, så det kunne ikke være bedre, siger hun.

Selv om parret igen er ramt af forelskelsen og er lykkelige sammen, så tager de det helt med ro for at sikre, at de ikke går for hurtigt frem.

- Vi er ikke flyttet sammen endnu, men det kommer. Lige nu tager vi en dag ad gangen og nyder det, siger hun og åbner også op for, at bryllupsklokkerne alligevel kommer til at ringe for dem engang i fremtiden.

- Bryllup? Ja, mon ikke det kommer med tiden. Vi har dog ikke travlt lige nu.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Jonna afvist i ‘Mit plastikmareridt’: Sådan går det i dag

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-Sasja sprang ud som lesbisk: Sådan reagerede min mor

Kan ikke undvære hinanden

Da Jesper og Jonna i første omgang gik fra hinanden, var det blandt andet på grund af en hektisk tid med flytning og uvished, mens der også var nogle problemer med de børn, som de begge har fra tidligere forhold.

Der er dog blevet talt ud om de tidligere problemer, og 'De unge mødre'-moren føler sig sikker på, at de hører fortiden til.

- Vi har fået talt, og der er tænkt tanker - og vi er enige om, at vi ikke kan og vil undvære hinanden, slår en forelsket Jonna fast.

LÆS OGSÅ: Dansk realitypar er gået fra hinanden: Vi taler ikke længere sammen

SE BILLEDERNE: Ung mor i imponerende vægttab