Hannah i 2018, hvor hun har sin egen piercing-butik 'Bellmod Piercing' (Foto: Malene Porup)

'De unge mødre'-deltager hasteindlagt med svære selvmordstanker

Den seneste tid har været hård for den unge mor, og for nylig kulminerede det hele.

Den seneste tid har været hård for Hannah Chordt Nielsen, som 'De unge mødre'-seerne mødte i starten af reportageserien. De seneste uger har hun tilbragt på et psykiatriske hospital, efter det hele blev for meget i den hårde periode.

Det fortæller hun i et opslag på sin private Facebook-profil, som Realityportalen har fået lov til at citere. Her åbner hun ærligt op omkring den svære situation, som hun dog ikke ønsker at gå for meget i detaljer med.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-par skilt efter 3 måneder

- Mandag den 14. oktober blev jeg kørt temmelig hurtigt til psykisk akutmodtagelse i (sted udeladt, red.), da jeg efter en længere periode havde gået og haft det rigtig skidt. Men i stedet valgte jeg at lægge et slør på og påføre mig en maske, så folk ikke kunne se, hvor dårligt jeg ren faktisk havde det, skriver hun og fortsætter:

- Det var nemmere end at fortælle om den smerte, man bar på. Ingen vidste det. Mine venner vidste ikke noget, min familie og sågar min kæreste. Men den mandag knækkede filmen. Jeg blev hasteindlagt med svære selvmordstanker (tanker, ikke forsøg). Og jeg fik senere hen også konstateret depression.

LÆS OGSÅ: Ung mor i chok: Nyfødt datter ramt af epilepsi

Små skridt frem hver dag

Her tilbragte den unge mor to dage, indtil personalet sendte hende videre til et psykiatrisk hospital et andet sted, hvor hun ligger på en åben afdeling. Hun ved dog endnu ikke, hvor længe hun skal være der.

- Indtil nu er der ingen udsigter for, hvornår jeg kommer hjem igen. Men kan sige så meget, at det går bedre. Det kræver små skridt hver dag. Nogle skridt er tungere end andre. Men det går fremad, skriver hun i opslaget. Hun understreger, at hun ikke står frem for at få medlidenhed. - Meningen med dette opslag er ikke at få sympati, eller at folk skal spørge yderligere ind til min situation. Jeg har valgt at åbne op for at besvare nogle af de mange spørgsmål, der er kommet de seneste dage, fortæller hun og gør det klart, at hun ikke ønsker at svare på yderligere spørgsmål. LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-stjerne taler ud om abort: Jeg ville dø af sorg