'Bagedyst'-Rosa jubler: Jeg skal være mormor
Rosa, som er kendt for sit altid høje humør, har lige fået en grund til at være ekstra glad.
Danmarks dejligste Rosa skal til september være mormor for første gang. Det fortæller den 62-årige 'Bagedyst'-stjerne til B.T. Rosa siger til HER&NU, at det er datteren Trine, der sammen med sin kæreste, cykelrytteren Jonas Vingegaard, skal være forældre.
LÆS OGSÅ: Claus Holm hjælper Anne gennem krisen: Nu er jeg assistent
- Jeg ved ikke, om det bliver en dreng eller en pige endnu, så det er rigtig spændende. De er flyttet hjem til Glyngøre. Det er rigtig dejligt at have dem tæt på os, fortæller Rosa begejstret.
- Trine har altid elsket Glyngøre og sagt, at hun gerne ville tilbage, og Jonas er fra Thy, så han kan bo alle steder. De havde egentlig planer om at flytte til Spanien på grund af hans arbejde som cykelrytter, så jeg er virkelig glad for, at de har valgt Glyngøre.
LÆS OGSÅ: Amalie fortæller ærligt sine udfordringer: Jeg håber at inspirere andre
Rosa Kildahl er i forvejen er farmor til tre skønne unger, som sønnen Allan er far til.
- De bor i Aarhus. Det er jo heller ikke langt væk, men det bliver da noget andet at få en, man lige kan smutte over og besøge, lyder det begejstret fra Rosa.
LÆS OGSÅ: Cecilia og Peter fra 'Luksusfælden': Sådan har vi det i dag