10 perfekte gys til din halloween-aften
Kom i den rette stemning til halloween.
Aftenen står i dag i uhyggens tegn, når der fejres halloween. Og hvis du ikke er en af dem, der skal med børnene ud for at skaffe slik, så skal du naturligvis have lidt (u)hyggelig underholdning hjemme i sofaen. Det hjælper streamingtjenesten Netflix dig med, og herunder kan du finde ti film og serier, du kan se i aften.
'1922'
En landmand nedfælder en tilståelse om drabet på sin kone, men hendes død er kun begyndelse på en makaber historie. For at få sin kones jord begår han en ubeskrivelig forbrydelse og arver det hele – men prisen skal alligevel betales. '1922' er baseret på en kortroman af den anerkendte forfatter Stephen King.
'Geralds farlige leg'
Et ægtepar tager på weekendtur for at pifte forholdet op, hvilket bliver hustruens værste frygt. Da hendes mands sexleg går galt, ligger Jessie lænket til en seng i et fjerntliggende hus ved en sø. Hun står over for onde visioner, mørke hemmeligheder og et dystert valg.
'American Horror Story'
'American Horror Story' er et Emmy-vindende drama, der udforsker menneskehedens foruroligende evne til at være ond og spiller på frygten for det overnaturlige og hverdagens rædsler. Det indebærer blandt andet et lighus og en sindssygeanstalt …
'Bates Motel'
Da faren dør, åbner Norman Bates og hans mor et hotel. Men Normans ustabile psykiske tilstand fører dem på en mørk og voldelig rejse. For før den berygtede morder, før liget i kælderen, før han blev indlagt – da var det mor, der vidste bedst.
'Hush'
En døv forfatter, som lever et tilbagetrukket liv i en skov, må kæmpe for sit liv i stilhed, da en maskeret morder dukker op i hendes vindue. Selvom hun er isoleret i en verden af stilhed, er hun ikke et let offer. Det lærer en stalker på den hårde måde.
'The Awakening'
En hjemsøgt privatskole tilkalder Florence Cathcart, der lever af at afsløre humbug. Men det sære sted får Cathart til at stille spørgsmålstegn ved det rationelle. Hun møder et spøgelse, der ikke kan manes i jorden. Kan hendes stærke tro redde hende fra mareridtet?
'Zodiac'
En amatørdetektiv og en kriminalreporter forfølger en seriemorder. Sporet er iskoldt – men så finder de en ledetråd. Denne nervepirrende film, der er baseret på virkelige begivenheder, fortæller historien om en morder i San Francisco, som efterlader mystiske spor via den lokale avis.
'The Conjuring 2'
Dette ægtepar er erfarne paranormale efterforskere, men denne gang kommer de virkelig på arbejde. Spøgelsesjægerne Ed og Lorraine Warren kommer på arbejde, da en enlig mor og hendes fire børn i London bliver terroriseret af onde ånder.
'Would You Rather'
En ung kvinde mangler penge for at kunne hjælpe sin syge bror og vælger at deltage i et spil om liv eller død, som en sadistisk millionær har arrangeret. Deltagerne er desperate og narres til at deltage i et djævelsk spil, hvor de må vælge: Det forfærdelige eller det utænkelige?
Stranger Things
En dreng er forsvundet. Et statslaboratorium skjuler frygtelige hemmeligheder. Og en mørk kraft vender byen på vrangen i Stranger Things 1. Stranger Things 2 har netop fået premiere på Netflix – det er 1984, og borgerne i Hawkins, Indiana, vakler stadig efter Demogorgons rædsler og hemmelighederne. Men en større og værre fare truer dem, der overlevede.