WOW: Ny vild serie afslører alt om dansk narkokonge
Der er dømt mord, bandekriminalitet og stoffer, når vi i en ny serie kommer helt tæt på historien om den danske narkokonge Claus Malmqvist.
I 'The Viking - Narkokongens fald' følger vi den Cavlingvindende journalist Jeppe Facius' interviews med Claus Malmqvist. I mere end femten år har Jeppe Facius dykket ned i narkokonges historie og forsøgt at få Claus i tale. Dog uden held. Nu er det lykkes og er blevet til en serie på fire afsnit, som kan ses på Viaplay.
LÆS OGSÅ: Ærlige Anna: Bruddet har fået konsekvenser for Mio
Journalist Jeppe Facius har ikke blot ønsket at fortælle endnu en gangster-biografi, men også at fortælle hvilke konsekvenser narkokongens valg i livet har haft. Samtidig sætter serien spørgsmålstegn ved, om en anden drabsmand måske er på fri fod, og at de danske myndigheder ofrer retsprincipperne i jagten på "de store fisk".
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-deltager i tvivl efter kønsskifte: Skal jeg opereres?
Hvem er Claus Malmqvist?
Claus Malmqvist er kendt som en dansk narkokonge. Han blev i 2007 idømt 16 års fængsel for at stå bag indsmuglingen af 13 ton hash og forsøget på indsmugling af et halvt ton kokain.
Inden Claus Malmqvist blev dømt, bor han i Brasilien med sin familie og er tæt på sit mål om at blive hovedrig ejendomsmægler. Men så bliver hans ven Kim slået ihjel, og et mishandlet lig bliver fundet et par år senere. Derfor bliver et vedholdende politiarbejde sat i gang, og pludselig taber Claus Malmqvist det hele. Millionerne, sin kone og søn.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Melvin og mor tilbage med mere tv
16 år senere og ude af fængslet som en forandret mand er han nu villig til at fortælle sin historie: Hans søn skal høre sandheden om sin far. Sønnen er blot tre måneder gammel, da Claus kommer i fængsel. Serien undersøger blandt andet, hvordan det påvirker deres forhold. Men da journalisten Jeppe Facius dykker ned i historien åbenbares det: Det er slet ikke alt, der er, som det skal være. Langt fra!
LÆS OGSÅ: Kongehuset deler glædelig nyhed: Bryllup på vej
Kendt skuespiller i hovedrollen
Serien befinder sig i spændingsfeltet mellem dokumentaren og dramaet, hvor dele af historien er genskabt og dramatiseret med brug af skuespillere baseret på vidneudsagn, bevismateriale, retsudskrifter og centrale kilder. I rollen som en ung Claus Malmqvist ses den 27-årige danske stjerne Alex Høgh Andersen:
- Jeg fandt det her projekt særligt interessant, fordi formatet var anderledes end noget, jeg har arbejdet med før - eller set. At se den ægte Claus fortælle sin egen søn, hvorfor han ikke var den bedste far, men filmet så virkeligheden føles som fiktion, gav scenen en voldsom autentisk følelse, man sjældent ser i filmverdenen, fortæller Alex Høgh Andersen som sin rolle i serien.
LÆS OGSÅ: Kold luft mellem Cille og Christie: Hun har blokeret mig
Drama-dokumentaren ’The Viking – Narkokongens fald’ er produceret af Monday. Seriens instruktør er Peter Anthony, som tidligere har instrueret bl.a. drama-dokumentaren 'The Man Who Saved The World', mens Karsten Bartholin er Executive Producer for NENT Group. Serien i fire afsnit á 42 minutter har premiere den 28. april på Viaplay, hvor alle afsnit er tilgængelige. Du kan få et første glimt af serien HER.