Vidste du det? Heino Hansen har været Woltbud

Det var en meget kort karriere, indrømmer den tv-aktuelle komiker.

I torsdagens udgave af 'Breinholts' er Heino Hansen dagens gæst, og her kommer der nogle sandheder på bordet. Blandt andet åbner Heino op om en lidt anderledes karrieredrejning sidste år, efter han havde været vært på Melodi Grand Prix.

LÆS OGSÅ: Heino Hansen afslører: Løj for konen

Åbningsscenen til dagens afsnit er nemlig Heino, der kommer kørende ind som Woltbud, og det er ikke helt tilfældigt, for det viser sig nemlig, at Heino rent faktisk har kørt som Woltbud.

- Det er lidt pinligt, hvor kort en periode det var. Jeg er jo rigtigt Woltbud, jeg har licensen, jeg har jo taget kursus - man skal tage et kursus og bestå. Man skal downloade Woltpartner-appen, og så skal du igennem et kursus online og svare på en masse spørgsmål, forklarer Heino og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Linda P. delte stor hemmelighed med Søren Pape

- Man kan være Woltbud på to måder. Du kan levere single ordrer, eller du kan bundle, det er også der, pengene er. Men så hvis der er flere, der bor indenfor en radius, der bestiller, kan du tage flere ordre med på en gang.

LÆS OGSÅ: Mødte hinanden på Tinder: Her er Heino Hansens hustru

- Jeg har kun kørt enkelt ordrer. Jeg gjorde det ikke for at blive årets Woltbud i Region Hovedstaden, jeg gjorde det for at hygge mig. Jeg har kørt en dag - to ture.

Herefter bryder Anders Breinholt ud i grin, da det går op for ham, at åbningsscenen udgjorde 33 procent af Heino Hansens ture som Woltbud.