Reality Awards 2018, Natascha Linea
Reality Awards 2018, Natascha Linea

Svigtet af systemet: Natascha Linea vil opgive sit statsborgerskab

Selvom det rødbedefarvede pas ikke er nemt at få fingrene i, har 'De unge mødre'-deltageren planer om at smide sit i skraldespanden.

Det er sjældent, at man hører, at nogen vil opgive deres rødbedefarvede pas, men det har 28-årige Natascha Linea Kaup Jensen planer om.

Artiklen fortsætter under videoen.

I marts sidste år flyttede 'De unge mødre'-stjernen nemlig til Tyskland for at forhindre myndighederne i at tvangsfjerne hendes to sønner. Der gik dog ikke lang tid, før politiet og to sagsbehandlere dukkede op på hendes adresse, hentede drengene og anbragte dem i to forskellige plejefamilier i Danmark.

Siden har 'De unge mødre'-deltageren kæmpet mod Lolland kommune for at få sine drenge hjem igen, og i dag føler hun sig svigtet af systemet i en sådan grad, at hun ikke længere ønsker at være dansk statsborger.

- Når muligheden kommer søger jeg tysk statsborgerskab. Hvis jeg gør mig særligt bemærket ved eksempelvis frivilligt arbejde, har jeg mulighed for at søge tysk statsborgerskab efter tre år, og ellers kan jeg søge det efter fem år, fortæller Natascha til HER&NU/Realityportalen.

LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-deltager snydt på Tinder

Træt af Danmark

'De unge mødre'-stjernen kan ellers sagtens beholde sit danske statsborgerskab, selvom hun også får det tyske - men det er altså ikke et ønske, hun har.

- Jeg har ikke noget tilovers for Danmark. Jeg vil gerne væk fra Danmark. Jeg føler mig svigtet af det danske samfund. Jeg føler mig meget mere velkommen og hjemme i Tyskland, og det kommer ikke til at påvirke mig i det daglige, at jeg ikke længere er dansk statsborger.

LÆS OGSÅ: Fødslen blev ikke som planlagt: 'De fede forhold'-par i sorg

Forbereder sig til indfødsretsprøve

At blive tysk statsborger er dog ikke helt ligetil. Ligesom i Danmark skal man op til en indfødsretsprøve, hvor man bliver testet i tyske samfundsforhold, tysk kultur og historie. Derfor er Natascha Linea også allerede gået i gang med at forberede sig.

- Jeg har købt en masse bøger om Tysklands historie både for at forberede mig til prøven, men også fordi jeg gerne vil vide mere om det land, som jeg bor i. Jeg ved selvfølgelig godt noget om Tyskland, men det er begrænset, fortæller hun.

Derudover vil 'De unge mødre'-deltageren efter sommerferien starte til tyskundervisning.