Ida McKenna Christensen og Alexander Möllbach
Ida McKenna Christensen og Alexander Möllbach

'Paradise'-babe i dyb sorg: Har mistet baby

Et mareridt er blevet til virkelighed for realityparret, som har mistet deres ufødte barn.

Ida McKenna Christensen og Alexander Möllbach mødte hinanden for rullende kameraer i tv-programmet 'Date mig i et døgn' forrige år. Siden har de været kærester og fløjet på en lyserød sky sammen, men nu er kærlighedsskyen blevet til et uvejr.

LÆS OGSÅ: Fandt stor knude i brystet: Nu har Anna Seneca endelig fået svar

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Ida fortæller om sin deltagelse i 'Paradise Hotel'.

På sin Instagram afslører Ida, at de netop nu går igennem den hårdeste tid som par.

- For noget tid siden fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Det var en følsom opdagelse. Jeg delte den med Alexander. Det var svært at forholde sig til, da det kom bag på os begge. Tankerne i chokket kom meget som “Vi kan da ikke være forældre nu”. Men følelserne voksede i os begge, skriver hun på Instagram i et opslag, som Realityportalen har fået lov til at dele, og fortsætter:

- For kort tid siden var vi til et event, hvor jeg begyndte at blive meget utilpas. Vi kørte på hospitalet, og her blev jeg indlagt. Jeg havde indre blødninger. Jeg blødte kraftigt og kunne ikke finde jordforbindelsen. Det var en voldsom omgang. Det var især voldsomt for Alexander at stå på sidelinjen. Magtesløs. Han var meget ramt af ikke at kunne hjælpe mig, men han veg ikke fra min side. Trods at hospitalet ikke ville byde han en overnatning. Han skulle ingen steder.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Her er den nye dommer i 'Nybyggerne'

Det er svært

Efter mange undersøgelser mente de på sygehuset, at fosteret med størst sandsynlighed havde taget skade. De kunne dog stadig se barnet i Idas mave, og hun fik en ro og tænkte, at deres baby var en fighter, som nok skulle blive. Den tro blev hun i indtil for en uge siden, hvor hun efter en blodprøve fik den frygtede besked, at de havde mistet barnet.

LÆS OGSÅ: Fandt stor knude i brystet: Nu har Anna Seneca endelig fået svar

- Selvom vi nu har fået en afklaring, og jeg nu har det fint fysisk, så skal jeg nu leve i en hverdag, som jeg faktisk var klar til at vende. Og det er svært. Heldigvis har jeg verdens bedste støtte og kæreste, og vi er nu mere bevidste om, hvad vi ønsker for fremtiden. Vi håber også på, at vi en dag får chancen igen. Men for nu, så er det en healningsproces, som forhåbentlig gør os endnu stærkere, slutter Ida sit opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: Casper Christensen er tilbage på skærmen

Vil gerne prøve igen

Overfor Realityportalen fortæller Ida, at de ikke ved, hvor langt henne hun var i graviditeten, men at det er noget tid siden, de fandt ud af, at hun var gravid. Selvom graviditeten ikke var planlagt, så har det ændret en del i parrets fremtidsplaner.

- Vi har længe snakket om børn, men at vi gerne ville have det hele på plads først. Så vi har før snakket om, at vi gerne ville vente, til vi var i start 30’erne. Men vi er begge blevet enige om, at vi ikke behøver at vente en 5-6 år, og vi vil måske gerne satse på, at vi kan have tingene klar til om nogle år, fortæller Ida ærligt og fortsætter:

- Stod det til mig, ville jeg gerne lidt før, men jeg har det også enormt svært over at have mistet. Det er nok stadig hormonerne, som taler, for jeg er slet ikke klar til at prøve igen allerede nu ovenpå dette tab. Jeg skal lige sunde mig igen, og vi skal også være sikre på, at alt er okay indeni mig. Det har vi nemlig ikke fået bekræftet 100% endnu.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Her er deres nye program

Derfor deler vi sorgen

Den sorg Ida og Alexander gennemgår netop nu vil måske for mange være privat, men for realityparret var det netop vigtigt at tale om episoden.

- Vi har valgt at dele opslaget, selvom det har været enormt svært. Det grunder i, at vi selv ved, hvor hårdt det er at side med, og vi fik at vide, at det er cirka hver femte gravide, som mister deres børn. Så vi ville gerne række ud, til dem som har oplevet eller oplever det samme som et symbol på, at de ikke er alene. Alle oplever ting forskelligt, og det har vi også, fortæller Ida og fortsætter:

LÆS OGSÅ: CHOK: Realitypar går hver til sit

- Det hårdeste for mig var beskeden om, at vi havde mistet barnet. Det hårdeste for Alexander var at se mig gå igennem alle de ting, som så endte i sorg. Samtidig ved jeg også fra min egen baggrund, at det for mig har været vigtigt at kunne snakke om ting, som er hårde. Det er en del af healningsprocessen at kunne sige det højt som en start.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-stjerne afslører stor beslutning

Se hele Idas opslag herunder: