Afsløring: Her er den nye dommer i 'Nybyggerne'

Når sæson ni løber over skærmen, er det med en ny dommer ombord.

I en afsløring af meddommer Mette Helena Rasmussen er en ny dommer i 'Nybyggerne' netop offentliggjort.

Når sæson ni løber over skærmen på TV 2 bliver det med et nyt ansigt på den håndværksmæssige vurdering.

- Byd Önder Yazar hjertelig velkommen som ny dommer i 'Nybyggerne'. Måske I kan genkende ham? Önder Yazar er tømrer og entreprenør - og vinder af Årets Tømrer for femte år i træk, indleder Mette Helena opslaget på Instagram.

LÆS OGSÅ: Gustav Salinas bestormet efter brud: Jeg er chokeret

Ifølge Mette Helena vil Önder kompetent tage de nye nybyggerpars rum under bedømmelse som dommer i sæson 9

- Önder har aldrig lavet tv før, og han havde brug for at lære mig at kende, før han sprang ud som den nye dommer. Så vi har brugt tid sammen, og det har været en fornøjelse! I skal virkelig glæde jer til den nye sæson 'Nybyggerne' - både på grund af fire nye skønne modige par, men også fordi Önder bringer noget helt nyt til programmet, fortæller Mette Helena.

LÆS OGSÅ: Flugt til Tyskland slog fejl: Natascha Lineas børn er fjernet

Ifølge Mette Helena forbliver hun dommer på indretning og stil, mens Christian Degn vil være vært igen i år.

Se den nye dommer herunder:

Den nye sæson af det populære boligprogram er denne gang rykket til Sjælland. Nærmere bestemt Hornsherred mellem Roskilde og Frederikssund.

Hvornår 'Nybyggerne' 2023 ruller over skærmen, ved vi ikke endnu.

LÆS OGSÅ: Tv-kendis afslører konkurs