Reality Awards 2018 Natascha Linea
Reality Awards 2018 Natascha Linea

Flugt til Tyskland slog fejl: Natascha Lineas børn er fjernet

Den unge mor er langt fra tilfreds med kommunens beslutning eller håndtering af sagen.

I sidste måned afslørede Natascha Linea Kaup Jensen, som blev kendt i 'De unge mødre' for snart 10 år siden, at hun var flyttet til Tyskland. Årsagen til flytningen var ifølge Natascha Linea, at Lolland Kommune ville fjerne hendes to drenge, og at hun og drengene derfor var efterlyst.

LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender'-deltager har fået kæreste

Forleden løftede hun sløret for en del af sine fremtidsplaner i en spørgerunde på Instagram, og her fortalte hun blandt andet, at hun ikke længere er efterlyst. Det er der dog tilsyneladende en god grund til.

Natascha Linea har nemlig ikke længere sine to drenge hos sig. Det afslører hun i et længere skriv på Facebook, som hun har opfordret os og sine følgere til at dele.

LÆS OGSÅ: Tv-kendis afslører konkurs

Ifølge opslaget, som kan ses nederst i artiklen, er det 13 dage siden, hendes to hjemmeboende børn blev fjernet, og i dag skulle hun så fremlægge sin sag sammen med sin advokat for Børne og ungeudvalget i kommunen. Ifølge Natascha Linea så kom udvalget frem til samme afgørelse som kommunen.

Har ikke set sine børn i 13 dage

Hele sagen får dog den unge mor, som venter tvillinger til sommer, til at rette skarp kritik af sin tidligere kommue.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea efter flugt til Tyskland: Sådan er fremtiden

- Udover at de henter drengene i Tyskland, selvom Ankestyrelsen siger, de ikke kan, nægter de drengene nogen former for fysisk kontakt med hinanden og med deres primære omsorgspersoner mor og morfar. Jeg har dags dato stadig ikke fået snakket med Miso. Jeg har snakket med Novah i max 5 minutter og har endnu ikke haft samvær med dem, skriver Natascha Linea i opslaget.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-vinder i babylykke

Hendes ældste datter valgte sidste år at bo hos sin far, Bent, og hans kone Tanja på Fyn, og her bor hun altså stadig.

Natascha Linea mener, at kommunen bryder FNs børnekonvention og dansk lovgivning i sagen omkring hendes to drenge, og hun har derfor til sinde at klage til Ankestyrelsen.

Indenfor de næste par måneder skal Natascha Linea nedkomme med tvillinger, og hun bliver altså mor til fem børn.

LÆS OGSÅ: Jannich vraget af samtlige kvinder: Sætter spørgsmålstegn ved én ting

Se Natascha Lineas opslag herunder: