Malene Hasselblad vandt i 2001 'Robinson Ekspeditionen'. Nu har hun skrevet en bog om mordet på sin mor (Foto: Michael Stub)
Malene Hasselblad vandt i 2001 'Robinson Ekspeditionen'. Nu har hun skrevet en bog om mordet på sin mor (Foto: Michael Stub)

‘Robinson’-vinder i babylykke

Malene Hasselblad jubler over familiens nyeste medlem.

'Robinson'-vinder af 2001, Malene Hasselblad, er for få dage siden blevet farmor. På Instagram deler hun sin babylykke.

Artiklen fortsætter under videoen af 'Robinson'-vinderen 2022, Mikkel.

- Velkommen til verden, du har været længe ventet. Husk, din mor er den vildeste kriger, der altid vil kæmpe for dig og din far din største klippe, hvor du altid kan søge trøst og tryghed. Verden kan til tider være hård og uretfærdig, men ligegyldigt hvor i verden eller i hvilket univers jeg er, vil jeg altid have din ryg, og min dør vil altid stå åben for dig. Jeg vil elske dig for evigt og efter for evigt, skriver Malene til sit nyfødte barnebarn.

LÆS OGSÅ: Trods eliminering: Kom først til verdens ende

Malene er blevet farmor til en lille pige, og i et andet opslag afslører hun, at det nye familiemedlem har fået et helt særligt navn.

- Tro mig, der har været navne op at vende, som i farmors øre krævede staveplade eller som ikke gav associationer til bakkesangerinder, polsk stripper eller udtalelse af Venedig i en brandert, skriver Malene og tilføjer:

- Hannah Inez Hasselblad. Det er jo det fineste navn, jeg er rørt og ja.... sidder og flæber på Molslinjen, men hvor ville jeg ønske min mor havde fået lov at opleve at blive oldemor til den fineste lille engel, som nu bærer hendes navn i midten🙏

Siden Malene Hasselblad vandt 'Robinson Ekspeditionen' i 2001, har hun arbejdet som iværksætter, foredragsholder, forfatter, tv-vært og debattør.

Derudover har hun medvirket i tv-dokumentaren 'Seriemordene på Østerbro', hvor Malene fortalte om sin kamp for at få hendes mors morder dømt.

LÆS OGSÅ: 'Sygeplejersken' hitter verden over: Så mange har set den