'Sygeplejersken' hitter verden over: Så mange har set den
Den grufulde historie om den danske sygeplejerske Christina Aistrup Hansen har holdt folk klistret til skærmen i hele verden.
Netflix-serien 'Sygeplejersken', der skildrer den virkelige historie om serieforbryderen Christina Aistrup Hansen, også kendt som 'dødssygeplejersken', har nået toppen af streaminglisterne herhjemme.
Men det er tilsyneladende ikke kun danskerne, der har smag for truecrime.
'Sygeplejersken' havde premiere på streamingtjenesten torsdag 27. april - og en opgørelse, lavet af Netflix selv, afslører, at serien globalt var den fjerde mest sete ikke-engelsksprogede serie den uge.
Fra torsdag til søndag rullede miniserien altså over skærmen i intet mindre end 28.630.000 timer i husstande verden over.
LÆS OGSÅ: Christiane mistede sit ufødte barn: Vender sorgen til taknemmelighed
Går man ud fra, alle har set serien til ende, vil det sige, at mere end 9,2 millioner så 'Sygeplejersken' inden for de første fire døgn efter premieren.
Ydermere har den gruopvækkende serie altså været på top 10 over de mest sete ikke-engelsksprogede serier i hele 48 lande.
Heriblandt er Argentina, Chile, Grækenland, Jamaica, Mexico, Paraguay og Venezuela.
LÆS OGSÅ: Kaspar og Lambang jubler efter lang kamp: Venter barn nummer tre