Ophelia Pitzner ude af 'Forræder': Føler sig smigret

Allerede fra første færd var spillets yngste deltager for stor en trussel for forræderne.

'Forræder'-eventyret blev en kort fornøjelse for Ophelia Pitzner.

Knap en halv time inde i første program i sæson to modtog hun nemlig beskeden om, at forræderne i nattens mulm og mørke havde besluttet, at hun var den første, der måtte lade livet i spillet.

LÆS OGSÅ: Christian Kjær afviser at børnene er gjort arveløse: Han har fået 50 mio.

Noget, der selvsagt ikke just huede den 21-årige 'Diamantfamilien'-stjerne.

- Jeg ærgrede mig lidt. Jeg havde glædet mig til at kunne afprøve nogle sjove taktikker og se mig selv i en meget ny situation, fortæller Ophelia til HER&NU/Realityportalen og tilføjer:

- Men man kan jo ikke vinde i alt her i livet. Jeg glæder mig til gengæld virkelig til at se, hvad de andre fandt på.

Det var da heller ikke kun ærgrelse, der skyllede ind over Ophelia, da hun fik den hårdtslående besked.

- På den anden side, så er jeg også lidt smigret af, at jeg var den første, der blev myrdet, fortæller hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-Morten afslører: Dater TV 2-kendis

- Det indikerede måske, at jeg nok var en trussel, eller i hvert fald var skræmmende for dem (forræderne, red.).

LÆS OGSÅ: Kandis-Johnny afslører: I seng med sine fans