Kræver Dennis Knudsen fængslet: Nu reagerer han

Anklagemyndigheden ser Dennis Knudsen fængslet efter sommerens drama på Molslinjen.

Hverdagen har ikke været helt den samme for Dennis Knudsen, i kølvandet på at han i slutningen af juli mistede besindelsen, da han blev nægtet adgang Molslinjens færgeovergang til Odden, fordi han - sammen med sine tre små børn - kom for sent til afgangen.

Her rev han blandt andet bommen ned og kørte med bil og campingvogn mod færgen i et forsøg på at komme med.

LÆS OGSÅ: Efter brud: Giver gode råd til kærestesorger

Siden fik han frataget sit kørekort, ligesom politiet har sigtet den 60-årige frisør for vanvidskørsel og i samme forbindelse fik han konfiskeret sin leasede Audi Q7 til en værdi af 1,2 millioner kroner.

Nu er tiden dog kommet til, at sagen skal for retten inden. Til Ekstra Bladet fortæller Dennis Knudsens forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, at retssagen finder sted i december.

LÆS OGSÅ: Pitzner afslører: Den gamle version af mig er borte

Til mediet fortæller hun desuden, at anklagemyndigheden ønsker Dennis Knudsen fængslet som følge af det dramatiske optrin.

- Anklagemyndigheden har i anklageskriftet tilkendegivet, at man ønsker min klient idømt fængselsstraf. Min klient har kvajet sig og det skal han selvfølgelig have en bøde for, men at sende ham i fængsel, mener jeg, er noget ude af proportioner, siger forsvarsadvokaten til Ekstra Bladet.

Frygter ikke fængslet

Overfor HER&NU fortæller Dennis Knudsen, at han er glad for, at der nu er sat en dato for retssagen.

- Det bliver jo dejligt, at retssagen skal køre. Jeg synes, jeg har gået lang tid i det uvisse og ventet. Det bliver fint at komme i retten, og så må det jo gå, den vej det skal gå - om jeg så skal dømmes eller ikke skal dømmes, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Petra Nagel afslører babynavn

Nyheden om, at anklageren altså ønsker ham bag tremmer, er dog helt ny for kendisfrisøren, da HER&NU fanger ham på telefonen.

- Det gør de simpelthen? Det har jeg ikke hørt noget om, fortæller han og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Janni Ree færdig: Det er sørgeligt

- For at være helt ærlig, så lever jeg et skønt liv og er på ferie med mine børn lige nu, og det fylder ingenting, det her. Jeg har sagt undskyld, og så må retten og de dommere, der har forstand på det, give mig den straf, jeg nu engang skal have.

Og skulle det komme så langt, at Dennis Knudsen skal en tur i brummen, så tager han tilsyneladende også det med oprejst pande.

LÆS OGSÅ: Lise Rønne afslører: Færdig med 'Forræder'

- Jeg synes, jeg har lagt mig fladt ned flere gange. Hvis jeg skal have en fængselsstraf og det går den vej, så må det jo være sådan, det er, fortæller han.