Deler rørende detalje fra retten: Hilsen fra afdød datter

Dennis Knudsen er ikke i tvivl om, at Naomi sendte kærlighed til ham under gårsdagens retsmøde.

De seneste to dage har Dennis Knudsen siddet på anklagebænken tiltalt i sagen om sit raserianfald på havnen i Aarhus.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Nu reagerer Dennis Knudsen på dommen

Under gårsdagens retsmøde ramte en solstråle Dennis Knudsens ansigt, hvor HER&NU, der var tilstede i retten, bemærkede, hvordan frisøren lukkede øjnene og foldede hænderne foran sig.

Da HER&NU møder Dennis Knudsen, efter dommen var faldet, satte han ord på øjeblikket.

LÆS OGSÅ: Dennis står fast: Jeg har sagt sandheden

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er Naomi, som gav mig kærlighed oppe fra himlen, og I (HER&NU red.) var også med til begravelsen, og der kunne man se, at solen kun ramte hendes kiste til begravelsen, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet:

Begravelse af Dennis Knudsens datter Naomi, Sankt Povls Kirke, 17/11 2022.
Begravelse af Dennis Knudsens datter Naomi, Sankt Povls Kirke, 17/11 2022.

Dennis Knudsen har flere gange givet udtryk for, at han har modtaget tegn fra det hinsides, efter han mistede sin datter Naomi til vuggedød i november 2022, blot syv uger gammel.

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen afslører: Anmeldt til kommunen

- Hun har vist sig så mange gange, når jeg har haft brug for hende, og jeg syntes, det var ret "powerful" at blive badet i et ekstremt sollys lige der. Så jeg tror på, at der er mere mellem himmel og jord.

Du lukker øjnene og folder hænderne. Hvad tænker du der?

- Jeg siger tak til universet og tak til at tingene går, som de går. Der er en guddommelig kraft, der er stærkere, end vi umiddelbart kan forstå. Det har jeg valgt at tro på, fortæller Dennis Knudsen.