APRILSNAR: Dennis Knudsen overrasker: Køber egen færge

Opdatering: Dette er HER&NU/Realityportalens aprilsnar for 2024. Artiklen er udgivet efter aftale med Dennis Knudsen.

Dennis Knudsen kom i juli sidste år på alles læber, da han fik en gedigen nedsmeltning ved Molslinjens færgeovergang fra Aarhus, da han blev nægtet adgang, fordi han kom for sent.

Episoden, hvor han blandt andret rev en bom i stykker, resulterede i, at han ved Retten i Aarhus i december blev idømt 40 dages betinget fængsel samt en tillægsbøde på 2000 kroner, mens han også fik konfiskeret sin Audi Q7 og blev frataget føreretten i et år.

LÆS OGSÅ: Amalies mareridt: Jeg har aldrig haft det så dårligt

Det har dog ikke betydet, at kendisfrisøren er færdig med færger. Tværtimod. Han har nemlig sat et nyt projekt i søen - eller havet, om man vil.

Til HER&NU/Realityportalen fortæller Dennis Knudsen, at han har købt den gamle Storebæltsfærge M/F Broen, som siden 2020 har ligget ved færgelejet i Halsskov, ganske tæt på hans bopæl i Korsør.

- Jeg vil åbne Danmarks største wellness-, fitness- og spacenter på færgen, lyder det fra kendisfrisøren, der altså også vil drive salon til vands.

Selvom han ikke vil ud med, hvor meget han har måttet punge ud for det overraskende køb, afslører han gerne, at der er tale om et tocifret millionbeløb.

Dennis Knudsen har tidligere fortalt, at retssagen i Aarhus - med konfiskeringen af den leasede Audi og sagsomkostningerne - har kostet ham mere end 600.000 kroner.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen i kovending: Derfor viser hun sønnen frem

Derfor krydser han da også fingre for, at han med åbningen af sit nye påfund kan få vendt skuden, så at sige.

- Jeg glæder mig til at starte på en frisk og håber på, at gamle og nye kunder vil støtte op om projektet, fortæller Dennis og tilføjer med et grin:

LÆS OGSÅ: Søren Malling i lønchok: Jeg græd, da jeg hørte det

- På sigt vil jeg gerne have den sejlklar igen, så skal jeg da ikke tænke mere på Molslinjen.

Dennis Knudsen forventer at være klar til at invitere til åbningsfest på færgen i foråret 2025.

Opdatering: Dette er HER&NU/Realityportalens aprilsnar for 2024. Artiklen er udgivet efter aftale med Dennis Knudsen.