Johnny Hansen plaget af smerter: Nu får han sin operation

Efter flere måneder med store smerter skal Kandis-sangeren endelig under kniven

Af Nikolaj Vraa

Under optagelserne til 'Fangerne på Fortet' fik Johnny Hansen i 2021 ødelagt sit knæ, og selv om lægerne i første omgang frarådede en operation, er det nu så slemt, at den 58-årige entertainer alligevel skal under kniven.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Mark dater kendis

Han har tidligere fortalte HER&NU, at han er blevet indstillet til en operation, og da han i weekenden deltog i Bogforum i Bella Center i København, fortalte han Ekstra Bladet, at den nu skal planlægges.

- Der er ikke nogen dato endnu, men jeg skal til læge på næste fredag og snakke med henblik på operationen. Det skal nok blive fint, siger Johnny fortrøstningsfuldt til avisen.

Ved ulykken under tv-optagelserne på Fort Boyard i Frankrig ødelagde Kandis-sangeren det forreste korsbånd og menisken i det ene knæ.

LÆS OGSÅ: Johnnys rørende debut: Hylder afdød ven

Han fortalte HER&NU, der var med under optagelserne, at det skete i en udfordring, hvor han skulle snurres rundt og derefter over en balancebum af runde plader, der kørte hver sin vej.

Johnny Hansen i sit hjem i Hurup, Thy.
Johnny Hansen i sit hjem i Hurup, Thy.

- Så fik jeg overbalance og falder ned på min venstre side, men mit højre ben bliver oppe, og så giver det bare et smæld i benet. Jeg kan mærke, at det gør mega ondt, og jeg var ikke i tvivl om, at der var noget her, der ikke var godt, fortalte Johnny, der måtte droppe resten af optagelserne.

LÆS OGSÅ: Hjemme hos Johnny Hansen: Jeg har intet at skjule

Desværre blev han aldrig tilset af en læge i Frankrig, selv om han røg på skadestuen.

- Vi sad der i fem timer, uden der skete noget, og hende fra produktionsselskabet, hun kunne både fransk, engelsk og tysk, så hun var ude og snakke med dem flere gange. Vi fik bare at vide, at jeg ikke var fra landet, og jeg måtte vente, for der var mange, der var mere skadet end mig, sagde Johnny, der efter den lange ventetid tog tilbage til hotellet og derefter rejste hjem.

Johnny Hansen var på hold med Sussi og hendes nevø, Lukas.
Johnny Hansen var på hold med Sussi og hendes nevø, Lukas.

Hjemme i Danmark fik Johnny undersøgt knæet på Aalborg Universitetshospital i Thisted. Her konstaterede man ingen brud.

LÆS OGSÅ: Michael Laudrup bliver snart morfar igen

Men Johnny blev ved med at have ondt i knæet, og efter en sommerferie til familiens hus i Alanya i Tyrkiet, tog Johnny til egen læge.

- Jeg fik lavet en scanning i Middelfart, hvor de fandt ud af, at det første korsbånd er revet over, og der er en revne i min menisk, og så har jeg nogle væskeansamlinger inde i knæhasen, forklarede Johnny i november 2021 til HER&NU.

Grundet Johnnys alder råde lægen ham til ikke at blive opereret. I stedet skulle han genoptrænes og skåne sit knæ.

Men for et par måneder siden gik det desværre galt.

LÆS OGSÅ: Nicolas Bro på vandvognen: Druk var tæt på at koste ægteskabet

- Jeg blev simpelthen for kåd og begyndte at løbe. Det skulle jeg aldrig have gjort. Siden i sommer har jeg simpelthen haft så ondt i mit knæ, fortalte han HER&NU for et par uger siden.

Når sangeren ser tilbage på 'Fangerne på Fortet' og de problemer, det har givet ham at tage imod udfordringen, så er han ked af det.

- Jeg fortryder i dag, at jeg ikke stoppede det, men man står med et stort tv-hold, og det hele kører. Jeg fortryder, jeg ikke sagde til dem, at der er gået noget galt i vores aftale, men når man står der, og adrenalinen kører, så vil man gerne gøre sit bedste og være med til at vinde nogle penge til et godt formål, har Johnny Hansen tidligere forklaret HER&NU.

LÆS OGSÅ: Nu begraves Matthew Perry