Fandt kæreste efter 12 år: Nu er det slut

Kærligheden brast for 'Carmen Curlers'-skuespilleren Sofie Torp.

Det er kun to uger siden, Sofie Torp glædesstrålende fortalte om sin nye kærlighed i et interview med ugebladet Hendes Verden.

Men ved premieren på filmen 'HYGGE!', som hun er aktuel i, fortalte den 33-årige skuespiller onsdag aften, at det allerede er slut mellem dem igen.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Jeanette sælger brudekjolen

- Ja, nej, det har jeg ikke. Jeg har i hvert fald ikke en kæreste længere. Men alt er godt, alt er godt. Der er masser af kærlighed i mit liv, sagde hun til de fremmødte medier.

Til HER&NU forklarede Torp, at interviewet er lavet længe før, det udkom i starten af oktober, og at hun er ked af at blive spurgt ind til det.

- Jeg synes I skal koncentrere jer om nogle andre ting. Ærlig talt. Det er jo et gammelt interview, sagde hun venligt, men bestemt.

I Hendes Verden, der udkom mandag den 9. oktober, fortalte Sofie Torp om den dejlige sommer, de havde haft sammen.

- Jeg har en kæreste og har lige været på festival, hvor jeg har drukket rosé og spist krabbekløer og grint non stop i fire dage. Det er så kontrastfyldt til for fire år siden, hvor jeg sad i mørket med et skrigende barn, der aldrig sov. Dengang forestillede jeg mig ikke i min vildeste fantasi, at jeg nogensinde igen skulle kysse med en mand. Da slet ikke en flot en, lød det i interviewet.

LÆS OGSÅ: Leos sidste tid blev dyr: Sussi mistede en halv million

Den fireårige datter, Olga, der er et ønskebarn, har hun med sin bedste ven, instruktøren Sargun Oshana, fordi hun var træt af at date mænd med farpotentiale uden at finde den rette.

- Sargun og jeg kommer aldrig til at "dele" Olga efter det samme skema uge efter uge, men vi laver den vildeste Excel-kollage for at få det til at fungere. Og det er jeg jo heldigvis god til, har hun tidligere sagt til ALT for damerne.