Dennis Knudsen i stormvejr: Det gør mest ondt

Kendisfrisøren, som er far til tre, så rødt ved familieferiens afslutning.

At Dennis Knudsen fredag aften mistede besindelsen, og blandt andet flåede en bom åben i et forsøg på at tvinge sig ombord på den sidste færge til Odden fra Molslinjens færgehavn i Aarhus, har i den grad ledt mange danskere til tasterne.

Mens flere da trods alt roser og forsvarer kendisfrisøren, forholder størstedelen sig kritisk til det dramatiske optrin - og de holder sig ikke tilbage i kommentarsporet.

LÆS OGSÅ: Se dem her: Alle parrene i 'Grænseløst forelsket sæson 2'

Det er dog ikke noget, der påvirker Dennis Knudsen synderligt, fortæller han til HER&NU/Realityportalen.

- Der er en masse mennesker, der sidder og diskuterer min situation. Hvis jeg skulle sidde og bruge tid og kræfter på at læse, hvad de har af holdninger og meninger til mig, så ville jeg tage min luksustid fra mine kunder og mine børn, siger han og tilføjer:

- Jeg gider simpelthen ikke at læse det.

Helt har den ellers populære kendis da heller ikke kunnet lukke øjnene for de mange reaktioner.

LÆS OGSÅ: Bekræftet: Hun skal være med i 'Vild med dans'

- Jeg ser selvfølgelig lidt af det og får fortalt lidt, men der er jo ingen af dem, der ved noget om det. Jeg forstår godt, at folk har en holdning til, at jeg er en idiot og så videre, det er fair nok, for det var idiotisk, det jeg gjorde. Men klappen gik ned, forklarer han.

Der er dog en ting, som går igen i kommentarfelterne på Dennis Knudsens sociale medier, der går kendisstylisten på.

- Det, der gør mest ondt, er, at folk skriver om mine børn og hvor forfærdeligt og traumatisk, det har været for dem.