'Robinson'-Pia raser: Vigtigt klip mangler

Pia har mange frustrationer efter aftenens afsnit af 'Robinson'.

Alt for mange og vigtige samtaler er ifølge Pia Kjær klippet ud af aftenens afsnit af 'Robinson'. De manglende klip får ifølge Pia hende til at fremstå som en "kælling", og det er hun både frustreret, skuffet og ked af.

LÆS OGSÅ: Stefan fra 'Stor mand': Sådan har han det nu

- Som I ser på tv, er der et sammenstød mellem Lars og jeg vedrørende uddelingen af smørrebrødet, hvor vi simpelt og enkelt har to forskellige holdninger til, hvilken retning man burde gå i denne situation. Vi tager efterfølgende en snak om det, og det er denne klipning, jeg er skuffet og ked af det over, fortæller Pia.

Ifølge Pia ser det ud på tv som om, hun og Lars er uvenner og fortsat er det efter samtalen, men det er ikke tilfældet.

- Lars og jeg gik derfra som lige så gode venner som forinden. Vi snakkede om det, lyttede til hinanden og havde forståelse for hinandens perspektiver. Vi kom frem til, at vi blot havde misforstået hinanden.

Derfor er hun vred

Dét, Pia er vred over, handler om den situation, hvor hun fortæller Lars, at hun ikke har sagt, hun ville gå hele vejen med ham.

- Jeg fortæller ham helt ærligt, at det har jeg aldrig sagt, og at det var helt bevidst, og så bliver klippet ellers cuttet. Kynisk kælling tænker man så, fortæller Pia og tilføjer:

- Det, der er klippet fra, er, at jeg fortæller Lars, at årsagen til det er, at jeg ikke ville lyve overfor ham og love noget, som jeg ikke kunne holde, når jeg havde lovet Frederik og Nicole det. Lars svarer, han er glad for min ærlighed.

LÆS OGSÅ: Sabrina forklarer relation til Mark: Ikke klar til en kæreste

Ifølge Pia er scenen klippet ud, så det ser dramatisk ud og passer bedre ind i en fortælling om, at Lars og Simon ville gå mod alliancen.

- Alliancen vidste det hele, afslører Pia.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Lily Collins hepper på FCK

Pia er frustreret over, det ligner, hun lyver.

- Jeg gjorde alt for at være ordentlig og ikke lyve, men det ligner det, jeg gør. Jeg havde set frem til klippet med samtalen med Lars, for det endte virkelig med at være en konstruktiv konfliktløsning med mange af grin, kram og gensidig forståelse, slutter Pia.

LÆS OGSÅ: Stor mystik: Er Philine blevet gift?

Lars er enig

Ifølge Lars er ham og Pia gode venner - også den dag i dag.

- Pia og jeg var lige så gode venner efter snakken. Vi var, som hun siger, bare blevet klogere på hinanden, fortæller Lars til HER&NU og tilføjer:

- Pia og jeg er rigtig gode venner i dag, det kan også ses ved, at jeg besøgte hende og hendes venner/familie sidste mandag, hvor vi så afsnit 10 sammen på Viaplay.

LÆS OGSÅ: Linse åbner ny forretning på Bryggen

Viaplay forklarer

HER&NU har spurgt Viaplay, hvorfor samtalen er kortet ned, så man ikke ser, at Pia og Lars bliver gode venner igen.

- På 'Robinson Ekspeditionen' optager vi rigtigt mange timer om dagen, og der er masser af materiale, som ikke kommer med i de færdige programmer. Det er derfor helt naturligt at savne oplevelser, samtaler eller dele af samtaler, når man som deltager har tilbragt mange døgn i ekspeditionen, forklarer Viaplay.

LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-stjerne alvorligt syg