Sille og Fernando fra 'Grænseløst forelsket'.
Sille og Fernando fra 'Grænseløst forelsket'.

'Grænseløst forelsket'-Sille taler ud om sygdom

Sille har endelig fundet ud af, hvad hun fejler, og det har ændret alt.

I 'Grænseløst forelsket' møder vi mexicanske Fernando Unda og danske Sille Klinge, som har forelsket sig, er blevet gift og flyttet til Mexico. Her trives Sille dog ikke specielt godt, og i programmet ser man parrets uenigheder omkring især arbejdsfordelingen i hjemmet.

LÆS OGSÅ: Stopper i 'Løvens Hule'

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor man kan få et smugkig på 'Langt fra Bryggen'.

Sille fremstår doven og som en, der hellere vil sove længe end at gøre rent, men i sidste uge afslørede hun på Instagram, at der er meget, man ikke ser i programmet, og at hun under optagelserne var under udredning for en sjælden sygdom.

LÆS OGSÅ: Mette Helena indrømmer: Brugte Tinder til at få renoveret sommerhus

Nu uddyber hun overfor Realityportalen / HER&NU og fortæller, at hun efter optagelserne fik en afklaring på, hvad hun fejlede.

- Min sygdom er Lupus. I Danmark begyndte jeg at få udbrud, og i Mexico var vi i en meget omfattende proces for at finde ud af, hvad jeg havde. Jeg har været på nok 20 forskellige slags medicin. Både immundæmpere, medicin der bliver brugt til kemopatienter, binyrebarkhormon og meget andet, fortæller Sille og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Efter 'Forræder': Sådan er Julia Sofia og Sarahs forhold i dag

- Jeg var altid på minimum fire slags medicin ad gangen i alt i 1,5 år, fordi vi ikke kunne finde ud af, hvad det var. Lægen i Mexico var faktisk ved at indlægge mig, fordi at mine lunger og hjerte havde det så dårligt på et tidspunkt. Det var først for fire måneder siden, at vi fandt ud af, at det er Lupus.

Lupus er en sjælden autoimmun sygdom, som skyldes, at ens immunforsvar angriber kroppens eget væv og celler, og der opstår betændelse.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-deltagere skuffet over Kjeldbjerg

- Mine bivirkninger var der jo mange af - slaphed, konstant træthed, jeg kunne ikke gå særlig langt, før at min krop gav op, humørsvingninger, hovedpine, jeg tabte mig syv kilo på to måneder, og generelt var jeg i meget dårlig stand, fortæller Sille.

Artiklen fortsætter efter galleriet med billeder fra Silles udbrud af sygdommen.

Stresser meget mindre

Heldigvis fandt lægerne endelig ud af, hvad hun fejlede, og hun kunne få den rigtige medicin. Det har betydet, at hun i dag kan leve et helt andet liv. Hun er flyttet med Fernando til Los Angeles, og de har det meget bedre, end man ser i tv-programmet netop nu.

- Jeg stresser meget mindre generelt, hvor jeg stressede rigtig meget i Mexico. Her er jeg i det og kan være i mig selv. Jeg har det rette medicin, så jeg er heldigvis ikke påvirket på samme måde af min sygdom. Alt det gør jo, at vi har det meget bedre, og at vi begge går på de rigtige kompromiser, at vi begge accepterer hinanden, fortæller Sille, som er lettet over nu at være i behandling:

LÆS OGSÅ: Andreas Bo afslører særligt krav til Camilla

- Det giver en kæmpe frihed ikke at skulle bøvle så meget med det længere! Vi er ved at lave et change of status, hvilket gør, at jeg kan arbejde fuldtid som tatovør igen. Så advokatarbejdet står aldrig stille hos Fernando og jeg.

Håber på en sæson tre

Selvom programmet er klippet skarpt, så har Sille og Fernando intet imod det, og de synes selv, at det er super sjovt at se.

LÆS OGSÅ: Nynne efter 'Robinson': Det kom bag på mig

- Meget af det, man ser, er klippet hist og pist, og vi kender jo selv den konkrete kontekst og hele snakken. Det ser man jo ikke som seer. Så jeg forstår jo sagtens, at jeg kan virke doven, men heldigvis ved jeg selv, hvor meget jeg ikke er doven, fastslår Sille og tilføjer:

- Det var i en periode, hvor min sygdom gjorde utrolig meget ved min energi, og det er da ærgerligt, at det er, hvad man ser, men jeg vil heller ikke lægge skjul på min dårlige dage eller tider. Så må man bare håbe, at der kommer en sæson 3, hvor folk måske kan opleve en helt anden, og normal, side af mig! Den glade Sille - Sille med meget mere energi!