Efter 'Robinson': Produktionen kræver psykologsamtale

Det er for mange deltagere hårdt at vende tilbage til hverdagen efter flere dage på en øde ø.

'Robinson' er et tv-program, og det er "bare" underholdning, men for mange af deltagerne er det ikke for sjov.

LÆS OGSÅ: Marie forklarer: Dét sker der, når man er ude af ‘Robinson’

Foruden det pres, der er på øen både fysisk og psykisk, så kan det for mange også være svært at vende tilbage til Danmark.

Senest har HER&NU kunnet fortælle om Kaleepan, der søgte flugt ud i skoven, og Marie, der fik et angstlignende anfald efter at være kommet retur på arbejdsmarkedet.

Produktionen bag 'Robinson' og Viaplay er meget opmærksomme på netop dette, og de har derfor mange tiltag for at hjælpe deltagerne.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-stjerne overrasker: Far til syv

- Alle deltagere reagerer forskelligt på at forlade 'Robinson'-boblen efter endt optagelse, og derfor har alle en obligatorisk samtale med vores psykolog efter hjemkomst fra ekspeditionen. Der er samtidigt et stående tilbud om en eller flere snakke med vores psykolog, hvis deltagerne har behov for det, fortæller Viaplay og tilføjer:

LÆS OGSÅ: Kasper Fisker afslører: Får gode råd af John Faxe

- Derudover er ekspeditionens producent og chefcaster, der begge har været med til at udvælge og sende deltagerne afsted, i tæt kontakt med deltagerne før, under og efter udsendelse af programmerne. Vores deltagere er vores største prioritet, så vi tøver ikke med at sørge for den hjælp, de eventuelt måtte have behov for efter at være returneret til Danmark.

LÆS OGSÅ: Afbrød tv-optagelser: Casper Christensen indlagt