Ny sæson 'Den som dræber' er på vej

Optagelserne til sæson fire af krimidramaet 'Den som dræber' – Fanget af mørket' er i fuld gang.

Natalie Madueño, som spiller den erfarne profiler Louise Bergstein, og Simon Sears, som spiller efterforskeren Frederik Havgaard, er begge tilbage, når fjerde sæson af 'Den som dræber – Fanget af mørket' lander på Viaplay.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea afslører: Derfor skal vi skilles

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Simon Kvamm fortæller om første liveshow i 'X Factor'.

Sæson 3 af serien, som lige nu kan ses på Viaplay, er den mest sete serie på premieredagen nogensinde på Viaplay, og derfor glæder det også hovedpersonen, at seerne kan se frem til endnu en spændende sæson.

- Det er for det første virkelig dejligt, at seerne er så glade for serien. Og så er det en skøn produktion at være på, så det er rigtig fedt, at Viaplay synes, at vi skal lave en sæson mere, siger Natalie Madueño i en pressemeddelelse fra Viaplay.

LÆS OGSÅ: Robert Hansen afslører: Det lever jeg af nu

Men i den kommende sæson kommer vi også tættere på Simon Sears' karakter, efterforsker Frederik Havgaard.

- Jeg elsker at spille Frederik, han har en stor umiddelbarhed, som gør, at man altid kan finde en masse nye nuancer at spille. Han lægger sin stolthed til side undervejs og er mere modtagelig for gode råd, siger Simon Sears.

LÆS OGSÅ: Tidligere ‘Paradise’-vinder med stor kritik: Ny sæson er bedre end min egen

Det sker der i sæson 4

Louise og Frederik bliver for alvor sat på prøve, da de igen står overfor at skulle opklare en alvorlig forbrydelse. Denne gang drejer det sig om et ungt bandemedlem, der bliver løsladt og efterfølgende likvideret.

Mordet bliver nemlig begyndelsen på en spektakulær mordgåde, der ikke bare forgrener sig til hele Øresundsregionen, men også undersøger, hvornår forbrydere reelt har udstået deres straf, og om menneskets jagt på retfærdighed kan gå for vidt.

LÆS OGSÅ: Natalie Madueño fra ‘Den som dræber’ danner par med stjerne fra ‘Sygeplejeskolen’

Sæson 4 forventes at få premiere i løbet af 2024.