Remee blev forladt af sin mor: Det var en gave
I DR1-programmet 'I hjernen på stjernen' fortæller Remee Jackman om, da hans mor forlod ham, og om hvordan han har vendt det til noget positivt.
I et nyt DR-program kravler Jan Hellesøe ind i hovedet på en håndfuld kendte danskere. I fjerde afsnit er det Remee Sigvardt Jackman, der står for skud, og det bliver en følelsesladet affære.
Hitmageren fortæller nemlig om sin barndom, som på ingen måde har været nem.
LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-Casper kritiserer TV 2: Fik depression efter deltagelse
Se videoen herunder, hvor Realityportalen taler med Thomas Blachman efter finalen i ‘X Factor'...
I 1975 gik Remees biologiske mor ind på en politistation et sted i København med et tre måneder spædbarn i hænderne for at give det bort.
- Min biologiske mor blev psykisk syg og skizofren, da hun var gravid med mig. Så kunne hun ikke håndtere at have en baby, fortæller Remee i programmet og fortsætter:
- Politistationen giver mig så til et børnehjem, og derfra blev jeg adopteret, da jeg var et år gammel.
LÆS OGSÅ: Britneys dramabryllup: Eksmand anholdt
En kærlighedserklæring
I programmet bliver det tydeligt, at Remee er født med et positivt sind, og selvom mange ville se hans biologiske mors handling som et kæmpe svigt, ser han anderledes på det.
- Jeg har valgt at se det som en gave og en kærlighedserklæring fra min mor. Der skal meget til for en mor at opgive sit barn, fastslår Remee, som er taknemlig for den opvækst, som han har haft hos socialpædagogen Jette og reklamemanden Mogens Sigvardt.
LÆS OGSÅ: Fie taler ud om fødsel: Troede, jeg skulle dø
Du kan se afsnittet af 'I hjernen på Stjernen' her, hvor Remee snakker om sin barndom med Josefine Høgh og bliver udsat for flere vilde eksperimenter af den psykologiske manipulator Jan Hellesøe.