Gustav Salinas afslører hemmelig tv-kontrakt og vild løn
Det var ikke småpenge Gustav Salinas fik for at medvirke i 'For lækker til love'. Til gengæld måtte han sige farvel til kærligheden.
Iværksætter og tv-personlighed Gustav Salinas, 33, stormede frem i realityland, efter han medvirkede i TV 2-programmet 'Dagens mand' - og senere også i TV 3-programmet 'For lækker til love', hvor han lavede mere end 80 afsnit.
LÆS OGSÅ: Efter 'Badehotellet': Se de sjoveste fraklip her
I nyeste episode af podcasten 'Fabulous - med Gustav & Alexander' deler Gustav, at han dengang prioriterede karrieren over kærligheden, fordi han indgik en hemmelig aftale med TV 3.
- I alle de år jeg lavede reality, havde jeg en klausul - en kontrakt, hvor der stod, at jeg ikke måtte have en kæreste, fordi jeg lavede 'For lækker til love', og det giver også god mening, fordi programmet handlede om, at jeg skulle date, så hvis jeg havde en kæreste, så kunne jeg ikke date, siger Gustav Salinas, som tilføjer, at det stod på i fem år.
LÆS OGSÅ: Graviditeten holder hårdt: Rikke Gøransson plaget af gener
- Jeg valgte min karriere frem for kærligheden, og jeg har datet mange fyre, men jeg sagde til mig selv, at jeg må gerne date, jeg må gerne hygge, men jeg må ikke blive forelsket, lyder det.
"Vild løn"
Til Realityportalen/HER&NU understreger Gustav Salinas, at han ikke fortryder sit valg, selvom det har haft konsekvenser for hans kærlighedsliv.
- Det gjorde, at jeg ikke turde åbne mig op i frygt for at blive såret. For jeg vidste, at det ikke kunne blive til noget. Men det var mit eget valg, siger han og tilføjer:
- Det var en fed tid, men det er selvfølgelig lidt mærkeligt at tænke på, at jeg var villig til at gå på kompromis, fordi man hellere vil have en vild løn, end man ville have kærlighed.
LÆS OGSÅ: Se Simon Stenspils vilde hyldest til kæresten
Hvor meget fik du for at være med i 'For lækker til love'?
- Jeg fik en fast løn hver måned. Jeg tror, jeg fik 60.000 kroner om måneden, men så arbejdede jeg kun to måneder om året, og så fik jeg det beløb hver måned. Jeg tjente godt i forhold til, at jeg ikke lavede så meget, siger han og uddyber:
LÆS OGSÅ: Simi Jans nye liv: Må passe på sig selv
- Men så var der andre ting, jeg gik på kompromis med. Jeg var bange for, at hvis jeg fik en kæreste, så kunne jeg ikke være med i programmet, afslutter han.