Janni Rees nye barnebarn: Lykkelig bedstemor
Janni Ree er vild med rollen som bedstemor.
Janni Ree blev i juli farmor for anden gang, og inden længe kan hun også kalde sig mormor. Den 50-årige 'Forsidefruer'-stjernes søn, Victor på 28, og hans kæreste, Sarah, blev i starten af juli forældre til endnu en dreng. I forvejen har de sønnen Alexander på tre år.
– Den lille har ikke fået sit navn endnu. Der er to i spil, så det bliver spændende. Men han er jo også kun fire uger, og de skal jo lige lære ham at kende, før de ved helt præcist, hvad han skal hedde, fortæller Janni om sit nye barnebarn.
LÆS OGSÅ: Türker truer Føtex med advokater
I slutningen af september har hendes datter, 24-årige Nathalie, termin. Hun giftede sig forrige år med kæresten, Mads, i Marmorkirken, og deres første barn bliver en dreng.
– Det er jo mærkeligt, når ens børn får børn. Jeg føler nærmest, at det er mine egne. Alexander ligner også fuldstændigt Victor, da han var lille. Jeg kom også til at kalde ham Victor, da vi passede ham forleden, griner Janni.
LÆS OGSÅ: Massiv kritik af klinikken, der laver nye ansigter til realitystjernerne
LÆS OGSÅ: ENDELIG! Nu får ‘Fangerne på fortet’ premiere