Umut indrømmer: Karma har ramt mig

Hvis folk har moret sig over Umut på scenen som 'Vandrepokal', så er det helt okay, siger han.

Så løb tredje afsnit af Danmarks mest hemmelighedsfulde program, 'Hvem holder masken?' over skærmen. Denne gang med disco-tema. Desværre skulle seerne vinke farvel til 'Vandrepokal', der måtte afsløre sin sande identitet. Og bag den sjove maske gemte sig kendiskokken Umut Sakarya.

LÆS OGSÅ: TV-vært jubler: Far for tredje gang

- Det var megafedt at være med. Der er gang i den. Og så var det en hemmelighedsfuld oplevelse, fordi man skulle lyve overfor alle, og det var en god øvelse for mig. Takket været TV 2 kan jeg nu være andre steder, end hvor jeg egentlig siger til folk, at jeg er, fortæller en grinende Umut til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Louise og Nikolaj fra ‘Sommerdrømme’ afslører stor hemmelighed

Detektiverne havde også svært ved at gætte, hvem der gemte sig bag masken. Men de var overraskende enige om, at det måtte være en dansk erhvervsmand. Der blev nemlig gættet på både Tommy Ahlers, Asger Aamund og Jacob Risgaard. Men den rutinerede detektiv Sofie Kaufmanas gættede på Umut, og det mener kendiskokken, der er en særlig grund til.

- Vi har mødt hinanden før, så vi kunne nok mærke hinandens energier, forklarer han i programmet og den forklaringer købte en Sofie med et glimt i øjet.

LÆS OGSÅ: Nicolai afslører: Derfor blev jeg så rørt

Sidst vi så Umut i et stort underholdningsprogram var det i 'Vild med dans', hvor han trak sig efter at have modtaget mange negative kommentarer på de sociale medier. Men denne gang var det anderledes at underholde danskerne i bedste sendetid.

LÆS OGSÅ: CHOK: Viaplay tvunget til at rykke ‘MasterChef’-finalen

- I et format som 'Hvem holder masken?' må folk gerne sidde og grine af mig. Det føles faktisk som karma, at folk griner, fordi jeg også har siddet og grint af folk, der stillede op i andre talentprogrammer og ikke kunne synge, indrømmer han til HER&NU.

Nåede du ikke at se tredje afsnit af ‘Hvem holder masken?’, kan du se det på TV 2 PLAY.