Casper Christensen konfronterer Umut Sakarya: Du slog mig i skridtet!

Casper Christensen og Umut Sakarya taler om fortiden i Caspers podcast.

I denne uge er Umut Sakarya gæst i Casper Christensens samtalepodcast ’Casper 3080 Tikøb’. Her lægger 55-årige Casper ud med at fortælle om en helt særlig episode, han sent glemmer.

LÆS OGSÅ: Maria Fantino i dyb forundring: Det er enormt ubehageligt

- Vi kender jo ikke hinanden så godt, men jeg kan huske, da Podimo åbnede, og vi skulle lave pressebillede. Det var første gang, jeg mødte dig. Jeg kan huske, at der var virkelig fart på dig. Og så skal vi jo have taget det billede, og jeg kommer til at stå ved siden af dig, forklarer Casper og fortsætter:

- Da fotografen så skal til at tage billedet, tager du mig i skridtet. Du slår mig på pikken, og jeg er sådan ”what the fuck?!”. Og du laver skæg og ballade og er et ustyrligt menneske.

Men dén historie husker den 33-årige kok ikke.

- Jeg kan intet huske, men det skal nok passe, hvis du siger det, svarer Umut.

LÆS OGSÅ: Gammel kending med i ny sæson 'Landmand søger kærlighed'

Casper, der er kendt som komiker, tv-vært og entertainer, har førhen levet et turbulent liv i overhalingsbanen – men i dag har han lagt skandalerne og de vilde byture på hylden.

- Hvis vi skulle have taget det billede fem år tidligere, så havde jeg syntes, at det var det sjoveste i verden. Men jeg var jo i gang med min rejse, og så blev jeg hevet tilbage til gamle dage, hvor man lavede alt muligt gøgl, slår Casper fast.

Umut, har ligesom Casper, også lagt sit liv om for nyligt. Han fortæller, at han er begyndt i terapi og er stoppet helt med at drikke alkohol.

LÆS OGSÅ: Efter afsked med datteren: Alt føles tomt og smertefuldt