Amalie & Peter, da de stadig var sammen (Foto: Lucas Sieber)

Ulven Peter: Sådan har jeg det med Amalie

Det er noget tid siden, at Peter Birch og Amalie Szigethy var kærester. Her fortæller Ulven Peter, hvordan han har det med ekskæresten i dag.

Tilbage i 2010 tjekkede de begge ind på 'Paradise Hotel', og der kom hurtigt amoriner i luften mellem Amalie Szigethy og Peter Birch. De endte med at få betegnelsen 'Paradise'-kærester, og da de kom hjem fra Mexico, fortsatte de deres forhold.

Et forhold som hele Danmark kunne følge med i, i reality-serien 'Amalies verden', hvor forholdet bølgede op og ned. Flere gange gik de fra hinanden og fandt sammen igen.

Og så var der lige den episode, hvor Amalie beskyldte Peter for vold, for så derefter at trække det hele tilbage i retten.

Resultatet af det optrin endte med at Peter fik 40 dages ubetinget fængsel med fodlænke, og Amalie fik en betinget dom på 60 dage samt samfundstjeneste. I slutningen af december 2012 er det dog endegyldigt forbi mellem Peter og Amalie.

LÆS OGSÅ: Amalie og Peter er gået fra hinanden – igen

Vi har det godt sammen idag

Men på trods af de mange break-up og voldsdommen, er det tidligere kærestepar gode venner den dag i dag. Det fortæller Peter i et interview med Realityportalen.dk.

- Vi er rigtig gode venner, og vi har det godt sammen, når vi ses. Amalie er en sød pige, og hun har et godt hjerte. Og nu er det dejligt, at vi bare kan være venner, siger Peter Birch til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Vi kan godt finde på at spise en frokost sammen og ses i andre sammenhænge, og sådan vil det nok altid være. Men mere er der ikke i det, bedyrer Peter Birch til Realityportalen.dk.

Til spørgsmålet om, hvorvidt de to kunne finde sammen igen, svarer Ulven:

- Det er ikke til at vide, det må tiden vise. Men lige nu har vi gang i hver vores karriere, siger kan med et smil på læben.

Peter fortæller også, hvordan det var at være med i reality-serien 'Amalies verden'.

- Det var noget af en oplevelse at være med i det program, for alt i programmet var på Amalies præmisser. Alt skal være, som hun vil have det. Men det var også sjovt at være med, slutter Peter af.

Se klippet herunder, hvor Amalie og Peter skal tabe sig:

 

LÆS OGSÅ: Amalie: Jeg flirter med Peter, hvis jeg har lyst

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.