Thomas Skov til Tinderbox: Jeg er bare mellemlægningspapir
Tv-værten Thomas Skov Gaardsvig styrer løjerne på Gul Scene, og han er godt tilfreds indtil videre.
Tinderbox 2015 kører i Odense i disse dage, og der bliver fyret godt op for musikken, når diverse kunstnere går på scenen. Men mellem koncerterne, er det tv-værten Thomas Skov Gaardsvig, der holder gang i løjerne på Gul Scene. Og det er en tilfreds tv-vært, som Realityportalen.dk fanger.
- Indtil videre er det gået ganske fint, synes jeg. Det er i hvert fald ingen, der har buhet eller kastet med tomater, så det har vel egentligt været en succes, griner Thomas Skov.
- Folk er jo kommet for at nyde musikken, så jeg er egentligt bare mellemlægningspapiret, der skal på imellem. Det har jeg det fint med.
Tv-værten fortæller desuden, at han glæder sig meget til koncerten med Spids Nøgenhat, som spiller på Gul Scene søndag aften klokken 22:30.
LÆS OGSÅ: VIGTIGT! Det skal du høre på Tinderbox Festival
LÆS OGSÅ: Naked Box: Vis så meget hud, som du tør på Tinderbox
LÆS OGSÅ: Anders Hemmingsen på Tinderbox: Har forvandlet hobby til job