Suzanne om Olivers babynews: Jeg glæder mig vildt
Nyheden har vakt jubel hos farmor Suzanne Bjerrehuus.
Oliver Bjerrehuus og hans on-off kæreste Gunnvør Dalsgaard skal være forældre for tredje gang. Det afslører de med et scanningsbillede på Instagram.
- Jeg glæder mig vildt meget og er enormt glad. Jeg fik selv kun et barn, men er blevet beriget med snart fire børnebørn, siger hun.
Oliver og Gunnvør har i forvejen to døtre, Sigga og Hanna, men familien er ikke den typiske kernefamilie.
- De bor jo ikke sammen, men der er så mange måder at være familie på i dag. De vælger jo selv, hvordan det fungerer for dem, og efterhånden har de holdt sammen i ti år, siger Suzanne Bjerrehuus med henvisning til de op- og nedture parret har været igennem og som man blandt andet har kunnet følge i Kanal 4-programmet 'Olivers kamp'.
LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus skal være far igen
Samarbejder om børnene
I januar i år sagde Oliver Bjerrehuus til Ekstra Bladet, at forholdet til Gunnvør var endegyldigt forbi.
- Vi har haft utallige samtaler i terapi, men kan bare ikke få det til at fungere. Jeg elsker hende stadig, men hun er så hidsig og sur og vil ikke lade mig være den, jeg er.
I dag har parret et fint samarbejde om børnene, siger Suzanne Bjerrehuus.
- De taler fint sammen. Og nu skal de også have et barn sammen, så de må jo også lave lidt andet end det, konstaterer den stolte farmor.
LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus og ekskæresten holder ferie sammen
LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus afslører vild løn: Tjente 800.000 på en uge
LÆS OGSÅ: Forholdet er slut mellem Nikita Klæstrup og Oliver Bjerrehuus
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.