Skuespiller gav datter nøgenchok
Hugh Jackman glemte lige at fortælle sin datter, hvornår hun skulle holde sig for øjnene.
Han anstrengte sig så meget inden sin nøgenscene i den seneste i rækken af X-Men-film, at han faldt om.
Men samme perfektionisme var åbenbart væk, da den australske skuespiller Hugh Jackman ville vise sine børn de voldsomme voldshandlinger i rollen som den muterede Wolverine. Han glemte nemlig at advare dem om, at far ikke er på klædt under hele filmen. Det fortæller skuespilleren ifølge Female First til avisen New York Daily News.
- Det var virkelig cool at se filmen med dem, indtil man når det punkt, hvor man er nøgen på skærmen, og man har glemt at advare sin knap ni-årige datter, siger Jackman.
- Hun spurgte: "Far, hvorfor har du ikke undertøj på?", fortsætter han.
LÆS OGSÅ: René Dif skal skilles
Frygtelige forberedelser
Ifølge den 45-årige skuespiller fandt optagelserne sted for præcis et år siden. Og han har endnu ikke glemt, hvor frygtelige forberedelserne var.
- Du har ingen anelse om, hvad forberedelserne til sådan en scene indebærer. Jeg stoppede med at drikke vand i et døgn og løftede jern i cirka en time, før optagelserne gik i gang. Jeg faldt i søvn klokken 14, afslører han.
Du kan se Hugh Jackmans nøgenscene i filmen "X-Men: Days of Future Past", der kan ses i de danske biografer landet over.
LÆS OGSÅ: Skuespillerinde: Derfor hader jeg at være et sexsymbol
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.