Rikke om den nye PH-sæson: Gæsterne bliver taget med bukserne nede
Det lader til, at dette års 'Paradise Hotel' bliver mindst lige så underholdende som sidste år, i hvert fald hvis man spørger Rikke Gøransson.
Det nye 'Paradise'-hold er netop blevet offentliggjort, og der er allerde lagt op til et brag af en sæson, som traditionen tro indeholder masser af drama og intriger.
-'Paradise Hotel 2014' byder på intriger, drama, kærlighed, flirts og masser af overraskende twists, lover 'Paradise'-værten, Rikke Gøransson, og fortsætter:
-Det bliver den mest stærke start, der nogensinde har været. Jeg var i chok fra første par-ceremoni, siger Rikke.
LÆS OGSÅ: Mød de nye ‘Paradise’-deltagere her
Deltagerne får en lang næse
Rikke afslører desuden, at første par-ceremoni er meget voldsom og chokerende for både deltagere og produktionen.
-Jeg glæder mig rigtig meget til at det hele går i gang, og at de mange historier begynder at folde sig ud, men de første par-ceremonier glæder jeg mig særligt til. For her bliver gæsterne virkelig taget med bukserne nede, afslutter en hemmelighedsfuld Rikke Gøransson.
LÆS OGSÅ: Hør den nye ‘Paradise’-sang her
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.