Realitypar har fået kæreste-tatovering

'Singletown'-parret Samira og AC har fået lavet en kæreste-tatovering sammen. Men først fik de lavet en veninde-tatovering med 'Singletown'-veninden Christel.

I 'Singletown' diskuterede Samira og Christel - og Sami - at få en tatovering sammen. Den idé kasserede de dog, da den lød bedre, da de var inde i programmet, end da de kom hjem.

LÆS OGSÅ: Aflyst kamp starter krig mellem Lenny og Teitur: Jeg kan ikke fordrage den stodder!

Men nu har de alligevel ført idéen ud i livet sammen med Samiras kæreste Ann-Camilla, oftest kaldt AC, i stedet for Sami.

- Så sad jeg egentligt bare og kiggede på nettet efter tatoveringer og fandt nogle, som jeg synes var flotte, og dem sendte jeg egentligt bare til pigerne, og to dage efter fik vi en tatovering med tre stjerner, forklarer hun.

Herunder kan du se Christel, Samira og ACs nye venindetatovering

'Singletown'-veninderne AC, Samira og Christel har fået en venindetatovering af tre stjerner, som symboliserer de tre og deres venskab (Foto: Privat)
'Singletown'-veninderne AC, Samira og Christel har fået en venindetatovering af tre stjerner, som symboliserer de tre og deres venskab (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: Silas lagt for had: Overvejer at trække sig fra ‘Vild med dans’

Veninde-tatoveringen forestiller tre stjerner, som de tre 'Singletown'-deltagere alle har fået tatoveret samme sted på deres højre underarm.

- De tre stjerner symbolisere os tre hver især og vores skønne venskab sammen, som er bygget på tillid, sjov og stor kærlighed til hinanden - det er derfor lidt af en kærlighedserklæring til hinanden, at vi nu er foreviget sammen på hinanden, forklarer AC.

- Jeg er selvfølgelig den største stjerne, tilføjer Samira med et grin.

LÆS OGSÅ: Fra fake til naturlig: Nu sætter Türker ord på sin kærestes udseende

Muslinger og kærlighed

Da Christel, Samira og AC så stod nede i tatoveringsbutikken, besluttede Samira og AC sig så også for at gøre noget ved deres langvarige ønske om at få en kæreste-tatovering.

- Samira og jeg vælger så også at få en tatovering kun os to for at vise vores unikke kærlighed til hinanden. Det er noget vi har talt om i over halvandet år. Samira har skulle tage sig mod til, men det virkede naturligt og som en perfekt idé, da vi stod hos tatovøren, forklarer AC.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-hunk er blevet single

Kæreste-tatoveringen forestiller en muslingeskal, og både AC og Samira har fået tatoveret den betydningsfulde musling lige under højre håndled.

- Muslingen er et dejligt minde fra vores allerførste ferie sammen, hvor vi samlede muslinger, og vi har dem herhjemme i en krukke. Så den tatovering med hende er en kæmpe kærlighedserklæring, forklarer Samira.

Herunder kan du se Samira og ACs kærestetatovering

AC og Samira har endelig fået deres kærestetatovering, som symboliserer deres første rejse sammen (Foto: Privat)
AC og Samira har endelig fået deres kærestetatovering, som symboliserer deres første rejse sammen (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: 15-årig død: Dansk realitydeltager dømt

Selvom Samira forinden har været lidt nervøs for at få en tatovering med kæresten AC, så er hun nu glad for, at hun fik det gjort.

- Jeg ville gerne vise hende min kærlighed og det, hun betyder for mig. Det er ikke fordi, en tatovering decideret kan vise kærlighed, men det betyder alligevel meget at have hinanden på kroppen til evig tid, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Mie og Wafande forklarer: Venskabet har udviklet sig