’Paradise’-Türker: Pisse træt af grimt tøj
Türker er træt af grimt tøj og at tjene penge til andre. Det har han nu taget konsekvensen af.
Türker Alici, kendt fra 'Paradise Hotel', har hele sit liv tjent penge til andre, og det er han træt af. Derfor har han nu taget konsekvensen af det og er - sammen med en ven - sprunget ud som selvstændig.
- Vi vil gerne være vores egne chefer. Hvorfor skal vi tjene penge til en anden, når vi kan tjene penge til os selv? Vi gider ikke arbejde for en anden persons lykke hele livet. Vi vil opnå succes selv, slår han fast over for Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Vild forvandling: Se ’Paradise’-Türkers nye krop
Pisse træt af grimt tøj
Türker har altid gået meget op i mode, og den interesse deler han med en af sine venner. De to har derfor kastet sig over modebranchen og åbnet tøjfirmaet ’Denkey’, fordi markedet trænger til noget nyt.
- Vi er pisse træt af alt det grimme tøj, der er i butikkerne. Det er det samme hele tiden. Der er intet nyt, hvor man tænker "hold da kæft, hvor ser det bare max fedt ud!". Derfor åbner vi Denkey, fortæller Türker, som beskriver deres tøj som farverigt, anderledes og fedt.
LÆS OGSÅ: Türker: Jeg griner af dem, der sviner mig til!
Travlt program
De to venner er ikke sprunget direkte ud i livet som selvstændige. Türker er i gang med at uddanne sig til pædagog, mens han også arbejder som fodbolddommer og vikar, mens han partner, Mads, går på universitet, arbejder i Bilka og som bartender.
Derfor har det krævet utroligt meget af de to, som tit har måttet sidde til længe ud på natten, men det har de det fint med.
- Én ting er sikkert, hvis det er noget, man virkelig vil, så kan man altid finde tid til det, slår Türker fast.
Se tøjet HER.
LÆS OGSÅ: Paradise-Türker går i barndommen
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.