'Paradise'-Shila indlagt i isolation efter brystoperation

Den tidligere 'Paradise'-deltager er ikke tilfreds med den behandling, som hun får på Hvidovre Hospital.

Med stærke mavesmerter, så hun ikke kan stå oprejst, blev Shila Schrøder mandag indlagt på Hvidovre Hospital i isolation. Hun havde først kontaktet sin egen læge, der sendte hende akut til Hvidovre Hospital.

@locker

- Jeg er frustreret og har ondt. Lægerne kan ikke finde ud af, hvad der er i vejen. Alle prøver er fine, dog er mine levertal lidt for høje. Lægerne fortæller mig ingenting. Jeg har bare fået at vide, at jeg ikke må gå ud fra rummet, siger Shila til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Shila: Steven narrede mig

Lithauen har bedre service

For 14 dage siden var den tidligere paradiso i Lithauen for at få større bryster. Og det er netop fordi hun har været i udlandet, at hun bliver indlagt på en isoleret stue på Hvidovre Hospital.

Lægerne på Hvidovre Hospital ved ikke, hvad Shila fejler (Foto: Privat)

- Mine bryster er blevet så fine, og der er ingen infektion overhovedet. Jeg har fået den bedste behandling ved Luksuskirugi. De har behandlet mig som en prinsesse, og jeg har haft privatchauffør fra der, hvor jeg boede og til bed and breakfast, hvor jeg spiste. Derfor er det virkelig nedern at blive indlagt her, slår hun fast og uddyber:

- Der ligger mennesker overalt på gangene. Flere har ventet siden i går på scanning, så jeg ved ikke, hvornår det er min tur. I går kom jeg til en beskidt stue, der gik fem timer, uden jeg blev tilbudt noget at drikke, og efter ni timer var jeg heller ikke blevet tilbudt mad. Der går 45 minutter, fra man ringer med akutknappen, til de kommer.

Da Realityportalen.dk tirsdag klokken 14 snakkede med Shila første gang, havde hun ikke fået mad siden mandag 19:30. Og den mad var hendes far kommet med.

LÆS OGSÅ: Steven: Jeg er ikke tiltrukket af Shila

Ved ikke, om det er farligt

En af de ting, der frustrerer Shila mest, er, at det ikke er første gang, at Hvidovre Hospital ifølge hendes vurdering leverer dårlig service.

- Jeg ved ikke, hvad jeg fejler. Om det er forstoppelse eller en tumor, det ved jeg ikke. De har podet mig, og der kan gå tre dage, før der kommer svar på den prøve. Det har en tidligere patient fortalt mig, fortæller Shila.

Shila venter på at komme til scanning.

- Hvis scanningen ikke viser noget, så kan jeg få noget mod forstoppelse. Hvorfor giver de mig ikke det, når jeg alligevel bare venter, spørger en frustreret Shila.

Realityportalen har været i kontakt med Hvidovre hospital, som ikke ønsker at udtale sig i personsager.

LÆS OGSÅ: Shila: Jeg stolede på mine piger

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.