Oliver og Gunnvør sammen igen
Forholdet mellem Oliver og Gunnvør var helt skidt op til fødslen, men nu er det i bedring.
Det er ingen hemmelighed, at forholdet mellem Oliver Bjerrehuus og Gunnvør Virgarsdóttir går op og ned, og frem mod fødslen af deres tredje barn, som kom til verden 29. maj, var det helt skidt. Det tidligere par var ikke længere på talefod, og få uger inden fødslen fortalte Oliver, at han frygtede, at det kom til at påvirke forholdet til den kommende søn.
Men nu lader det til, at Oliver kan ånde lettet op. På hans Instagram-profil er det tydeligt, at han allerede har set en del til sønnen, og det lader til, at forholdet til Gunnvør også er ved at komme på ret køl. Oliver har nemlig uploadet et billede af Gunnvør, hvor han afslører, at de ses igen.
- Sammen med hende her de sidste dage og ham, skriver Oliver til billedet og tilføjer nogle hashtags, hvor han blandt andet skriver, at han elsker hende.
Det er altså nye og bedre toner fra et tidligere par, som i hvert fald tilbringer tid sammen nu, selvom intet tyder på, at de er blevet kærester igen. Oliver og Gunnvør har foruden deres søn døtrene Hannah og Sigga, og så har Oliver sønnen Oscar fra sit tidligere ægteskab med Anna von Lindholm.
Se det søde billede af Gunnvør og sønnen herunder.
LÆS OGSÅ: Bekymret Gunnvør frygter for fremtiden med Oliver
LÆS OGSÅ: Gunnvør: Så stor en del er Oliver af vores hverdag
LÆS OGSÅ: Se Amalies private optagelser efter fødslen
LÆS OGSÅ: Kold luft mellem Oliver og Gunnvør
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.