Mark og Monique indrømmer: Vi overvejede abort
Da realityparret først fandt ud af, at de ventede barn, tænkte de på at få det fjernet.
I går kom det frem, at realityparret Monique von Appen og Mark Bøgelund venter barn sammen, efter 'Paradise Hotel'-vinderen for kort tid siden fandt ud af, at hun var gravid på 11. uge.
Selv om parret, der har kendt hinanden i fire måneder, nu er lykkelige og venter i spænding, så indrømmer de begge, at tanken om at få barnet fjernet strejfede dem.
- Jeg har altid været imod abort, men jeg vil ikke lyve. Jeg overvejede det i et kort sekund, men da jeg først så mit lille barn på skærmen blev jeg fyldt med lykke. Jeg kunne slet ikke gøre det, fortæller Monique til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Monique bekræfter: Jeg er gravid
Har prøvet det før
20-årige Mark Bøgelund har stået i den situation før. Sidste år gjorde han 'Big Brother'-deltageren Nicki gravid, mens de to var sammen i huset. Dengang valgte hun at få aborten, og Mark lægger ikke skjul på, at han overvejede det samme denne gang.
- Jeg har jo stået i situationen før, og jeg havde en abort i tankerne. Men jeg ville støtte Monique, uanset hvad hun ville gøre. Hun havde set barnet på skærmen, og i det sekund var overvejelserne ude af hovedet. Det kunne vi ikke gøre, siger Mark til Realityportalen.dk.
- Men det her er heller ikke det samme. Det her føles rigtigt, og jeg føler mig langt mere klar til det nu.
LÆS OGSÅ: ‘Big Brother’-Mark: Måske har jeg supersæd
Støtte fra forældrene
I går fortalte Monique til Realityportalen.dk, at både hendes mor og veninder støtter hende fuldt ud. Og det samme gælder for Marks familie, afslører 'Big Brother'-deltageren.
- Mine venners første reaktion var at spørge mig, om jeg overhovedet var klar til det her. Men bliver man overhovedet helt klar til sådan noget, før det sker? Det ved jeg ikke, men jeg føler mig i hvert fald klar nu, lyder det fra Mark.
- Mine forældre havde selvfølgelig også lidt betænkligheder. Men de blev glade, og de støtter os fuldt ud i beslutningen om at beholde barnet.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Monique om graviditet: Jeg kaster op hver dag
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.