Line Hoffmeyer bryder sammen: Jeg var alt for ung til Rimmer
Influenceren Line Hoffmeyer deler detaljer om bruddet med Lasse Rimmer i podcastet ’112 for knuste hjerter’.
Halvvejs gennem udsendelsen bryder influenceren sammen, og hun må tage sig en pause i samtalen med Maria Jencel. Samtalen handler om bruddet med komikeren Lasse Rimmer, hvor aldersforskellen kom til at fylde meget i forholdet.
I dag er Line Hoffmeyer 29 år og Lasse Rimmer 49 år, hvilket betyder et skel på hele 20 år. I starten af forholdet nægtede Line, at aldersforskellen ville give problemer, men i dag har hun indset, at hun tog fejl.
- Jeg var for ung. Jeg havde ingen fornemmelse af, hvad jeg ville have i et parforhold. Jeg havde bare en følelse af, at jeg ville have ham, fortæller Line.
SE OGSÅ: Efter skilsmisse: Derfor stopper Lasse Rimmer som radiovært
Influenceren prøvede naivt at passe ind i standupkomikeren liv, som allerede var godt etableret med både hus og familie.
- Alle valgene var truffet. Der var ikke nogen proces, ingen valg der skulle tages, som der ellers er, når man ung og går i gang med at indrette sit voksenliv. forklarer Line.
Og fortsætter:
- Jeg havde måske taget de samme valg som Lasse, men det handler mere om en følelse af at have sprunget den proces over, forklarer Line.
SE OGSÅ: Amalie Szigethy: Jeg føler mig totalt brugt
Aldersforskellen kom især til udtryk, når det gjaldt børn. Lasse har to døtre fra et tidligere forhold, mens Line inderligt ønskede sine egne børn. Derfor gik de også i fertilitetsbehandling, selvom det var mere Lines ønske end Lasses:
- Det var ikke livsomvæltende for ham, som det var for mig. Han havde jo to dejlige børn. Det skabte bare en skævhed, forklarer Line.