Kendiskvinde om angst: Troede, jeg skulle dø
Den velkendte 'Buster'-sangerinde har haft meget ubehagelige oplevelser med angst.
I aftenens afsnit af 'Slip Angsten - sig det højt' er sangerinden Nanna Lüders en af kendisser, som åbner op for sine oplevelser med den psykiske lidelse. Hun er især kendt fra megahittet 'Buster', men den succes bringer ikke kun gode minder frem.
- Første gang, jeg fik panikangst, var et halvt år efter, at 'Buster' kom ud. Det var i 1984, og jeg havde turneret uafbrudt, og pludselig en dag ramte det mig i møntvaskeriet. Det prikkede i mine fingre, kravlede op i armene, og det føltes som om, jeg blev kvalt, forklarer Nanna i aftenens afsnit og uddyber:
- Det var så voldsomt, at min kæreste ringede efter ambulancen, for jeg troede virkelig, at jeg skulle dø. Jeg kunne ikke forstå, at kroppen kunne reagere så voldsomt, men efter 'Buster' havde jeg simpelthen kørt for hårdt på. Efterfølgende havde jeg i 11 år sceneskræk, hvor jeg ikke turde stå i front, og det ødelagde min karriere betydeligt.
LÆS OGSÅ: Mascha Vang har angst: Det er pinligt og flovt
LÆS OGSÅ: Robert Hansen har angst: Jeg skammer mig
'Angsten bor i mig'
For Nanna er angst et tabu, fordi det er det ultimative tegn på svaghed. Hun har dog lært at leve med, at den psykiske lidelse er blevet en del af hende.
- Jeg taget antidepressiv medicin mod angsten og vil gøre det resten af mit liv. Angsten bor i mig nu og har sin plads. Men det er godt, at den har sin plads i stedet for at være en omkringfarende ildkugle, der destruerer alting og mit liv, fortæller Nanna.
Se ‘Slip Angsten – sig det højt’ i aften klokken 21.00 på Kanal 4.
Hør også Nanna fortælle om sin angst herunder: