Kay: Jeg blev mobbet
Den bramfrie Kay fører sig ofte frem, men bag det selvsikre ydre gemmer der sig en trist historie.
Han er altid fremme i skoene, top tunet og klar til at charmere damerne. Men Kays overvældende selvtillid var mildest talt ikke- eksisterende i hans unge år, hvor folkeskolen var et sandt helvede.
- Jeg blev mobbet fra 0. klasse og helt op til omkring 8. klasse. Det er helt forfærdeligt at blive mobbet, og tre gange har jeg haft lyst til at tage mit eget liv som helt ung pga. mobning, tæsk og spyt, fortæller en ærlig Kay til Realityportalen.dk.
- Jeg var ordblind, så jeg var anderledes, og er man anderledes, så skulle man have tæsk. Så skulle jeg spyttes og trampes på. Der er noget i vejen med en, og man er bare en idiot i andres øjne.
LÆS OGSÅ: 'For lækker til love’-Kia er klar med mere reality-tv
Glemmer det aldrig
Kays folkeskoletid var ifølge ham selv rigtig barsk, og episoderne ligger stadig i baghovedet på ham.
- Man glemmer aldrig, hvad man er blevet udsat for, og det er også først nu, at jeg fortæller medierne om det, fordi jeg nu er kommet så meget ovenpå og derfor er blevet lidt mere ligeglad omkring det, og at folk ved det.
Alligevel kom fortiden pludselig tæt ind på Kay og vækkede nogle gamle følelser, da Kay en aften i byen stod ansigt til ansigt med en af de værste mobbere fra skoletiden.
- For ikke så længe siden i byen kom en af de fyre, som stod i spidsen for alt det mobberi jeg blev udsat for i skolen, hen til mig og ville snakke. Han havde set mig i tv, og syntes det var fedt, det jeg lavede, men jeg tænkte kun på, at han bare skulle skride. Jeg har aldrig glemt hans ansigt, og hvad han gjorde mod mig. Det gør man ikke, når man har ligget krøllet sammen i en skolegård og holdt arme og hænder op omkring hovedet for at beskytte sig mod spark.
- Jeg bad ham om at gå pga. vores forhistorie. Han bad mig om at slappe af og sagde, at det jo var længe siden. Men jeg har altså ikke glemt det. Jeg tager de episoder med mig graven, fortæller Kay.
LÆS OGSÅ: 'For lækker til KBH.’- Rikke: Jeg er mere end store bryster
Fuld af selvtillid
Men trods en hård skoletid, så har Kay valgt at vende de dårlige oplevelser til noget positivt.
- Oplevelserne sidder selvfølgelig stadig i mig, men det er ikke noget, jeg tænker over til hverdag. Det har gjort mig til den jeg er i dag og gjort mig sindssyg stærk. Jeg har så meget selvtillid, at det fatter man slet ikke. Jeg har så meget, at jeg kan dele ud af den, fortæller en top tunet og selvsikker Kay.
Hvor meget selvtillid Kay har og hvor meget han deler ud af den kan du se i programmet ’For lækker til KBH.’, som ruller over skærmen til efteråret på TV3.
SE OGSÅ: Gustav sender Realityportalens læsere en hilsen
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.