Frederik ude af 'Paradise': Jeg følte mig ikke tilpas på hotellet
'Paradise'-hunken ærgrer sig over, at han ikke fik den oplevelse, som han havde håbet på.
Isacs hævnaktion på 'Paradise Hotel' endte med at få alvorlige konsekvenser for Frederik, der i aften måtte forlade hotellet. De andre deltagere valgte nemlig at sende "den nye dreng" hjem fremfor Jonas, der havde været der siden dag et.
Når Frederik ser tilbage på sit exit i dag, er det med blandede følelser. Selvom han ærgrede sig over at skulle forlade hotellet så tidligt i programmet, så glædede han sig samtidig også over at skulle hjem:
SE BILLEDERNE: ENDNU et ‘Paradise’-hunk har fundet kærligheden
- Jeg havde det lidt blandet med at skulle forlade hotellet. Det er selvfølgelig fedt at være derinde, men jeg følte mig ærligt talt ikke tilpas på noget tidspunkt. Da jeg ryger ud, bliver jeg ked af det, fordi jeg ikke havde haft den oplevelse, jeg havde regnet med. Det var egentlig ikke, fordi jeg skulle forlade hotellet - det havde jeg det faktisk helt okay med, fortæller Frederik til Realityportalen.dk og fortsætter:
- Taktisk set var jeg ikke på noget tidspunkt ønsket derinde af de andre deltagere, så jeg havde naturligvis heller ikke super meget lyst til at være der, når jeg følte, at jeg bare gik rundt derinde på ubestemt tid. Jeg vidste derfor godt, det ikke ville holde længe - også af den årsag, at jeg tjekkede ind uden nogen form for hjælp.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Elina overrasket over Tine og Trine: Det er nederen
LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus sviner Fie Laursen til på ny sang
En unfair exit
På trods af, at Frederik vidste, det var et spørgsmål om tid, inden han ville ryge hjem til Danmark, synes han, det var en ærgerlig måde, han røg ud på. Derudover mener han også, at det var forkert, at Isac vendte tilbage til programmet.
- Jeg synes, det er en lidt unfair måde, jeg ryger ud på. Det er min egen fejl, bevares, men Isac var røget aftenen forinden, og jeg var overhovedet ikke etableret nok i spillet til at kunne finde hovede og hale i det hele. Isac havde været der siden dag et, så at han får chancen for at komme ind igen, synes jeg, er latterligt. Også fordi Elina ‘’bare’’ skulle fortælle mig et par konfidentielle ting, og hun jo stod uden partner, så det virkede troværdigt. Derudover tror jeg jo af ren sjæl ikke, at folk vil mig ondt. Men ja, det er 'Paradise', og hun fangede mig i et svagt moment, forklarer Frederik og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Fie og Frederik: Vi tager afstand fra ‘Paradise Hotel’ og paradisoerne
- At Isac vælger mig som en af de to fyre, der skal i fare, forstår jeg tildels. Han havde ingen ide om, at alle de andre fyre egentlig var med til at smide ham ud, og derfor ville han ikke sætte dem i fare. Når sandt skal være, kunne jeg ikke stille mig andre steder end ved siden af ham - ellers var jeg selv røget. Men no hard feelings. Alting sker af en årsag, og var jeg ikke røget hjem der, var jeg nok røget lidt efter. Så kunne jeg istedet komme hjem og få styr på min karriere, som jeg havde planlagt inden afrejse.
Se næste afsnit af 'Paradise Hotel' tirsdag klokken 22.00 på TV3 og Viaplay.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Philip afslører: Simone og jeg bor allerede sammen
LÆS OGSÅ: Dansk realitystjerne i sorg efter brud fra hemmelig kæreste