Familiekrise i 'Årgang 0' om Stephanies konfirmation
Stephanie ved, hvad hun vil og træffer selv sine beslutninger. Det gjorde hun også, da det gjaldt hendes konfirmation.
Da Christian, Emma og Stephanie tirsdag aften indviede 'Årgang 0' seerne i deres konfirmationer, var der er en del forarbejde bag. For Stephanie og familien skulle der lidt mere planlægning til for at få den store fest til at gå op i en højere enhed.
Stephanies forældre - Christian van der Watt og Christina Sequenza Bomholt - er nemlig skilt, og i første omgang ville Christina holde sin egen fest for datteren. Så der var krise i familien op til konfirmationen, fordi Stephanies mor som udgangspunkt kun ville komme med i kirken og så holde sin egen fest for datteren. Men efter flere ugers torvtrækkeri mellem forældrene, satte Stephanie foden ned, hun ville ikke have to konfirmationsfester.
- Jeg sagde fra starten, at det var op til Stephanie. Men at hun skulle kun have en konfirmationsfest, fordi jeg synes, det var fjollet med to, siger Christian til EB.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Rachel er månedens gæsteblogger
Ingen stor taler
"Nu er jeg jo ikke den store taler" - sådan kunne Stephanie have valgt at indlede sin takketale til konfirmationen, men sådan blev det ikke. Med erkendelsen af at hun ikke ville holde tale, så fandt hun et alternativ.
Stephanie havde nemlig forberedt en dans for alle sine gæster. En dans, der gik lige i hjerterne på de inviterede - og seerne.
- Lille Stephanie, der jo altid har været lidt tilbageholdende, stod lige pludselig der til skue for alle. Der blev jeg overvældet med stolthed, fordi hun også havde nosser til at fremføre dansen foran os alle sammen. Det, syntes jeg, var helt fantastisk, fortæller 'Årgang 0'-pigens far og understreger, at konflikten mellem ham og Christina var løst, inden kirkeklokkerne ringede konfirmanderne ind.
LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-børnene: Pisseirriterende at være på tv
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.