Derfor skal Paul Walkers datter bo hos sin mor
Det lignede et kort øjeblik, at det skulle blive til et retsopgør om, hvem der skulle være værge for den afdøde skuespillers datter.
Dommer David J. Cowan fra retten i Los Angeles afgjorde dog, at moren til Meadow Walker, Rebecca Soteros, skal være ansvarlig for sin datters ve og vel fremover. Det skriver AP ifølge People Magazine.
Afgørelsen faldet efter, at advokaten Amy Nieman, der var blevet udpeget til at repræsentere den afdøde skuespillers datter, var blevet præsenteret for en detaljeret plan for, hvordan Rebecca Soteros vil sikre den bedst mulige fremtid for sin datter. Soteros er tidligere blevet behandlet for alkoholmisbrug.
LÆS OGSÅ: Lykkelig 'Paradise'-vinder: Det er for vildt
Ekstra sikkerhedsnet
En af Paul Walkers nære venner, som af en anden dommer var blevet udpeget til at sikre Meadow Walkers interesser, kommer til at fungere som et ekstra sikkerhedsnet sammen med en barnepige, der har boet sammen med Meadow Walker gennem de sidste to år.
Mor, datter og barnepige skal bo sammen i en ejendom, der for nylig er blevet købt til dem for en del af arven efter Paul Walker. Cheryl Walker, mor til Paul Walker, havde søgt om at blive værge.
Paul Walker omkom i en bilulykke i november.
LÆS OGSÅ:’Paradise Hotel’: Se de tidligere vindere her
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.