Corona rammer 'Vild med dans'-finalen: Følgende dansere kan ikke deltage

En række dansere har været nødsaget til at trække sig fra finalen i 'Vild med dans', der finder sted på lørdag.

På lørdag går det løs med den længe ventede 'Vild med dans'-finale, men nu er finalen blevet udfordret af corona.

Det var planen, at alle 12 dansepar traditionen tro skulle optræde i finalen, men nogle af danserne har været nødsaget til at gå i selvisolation og har derfor meldt afbud. Det gælder Wafande, Mie og Emili. Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Spørgsmål om graviditet vælter ind: Nu kommer Sarah Grünewald med udmelding

Emili Sindlev og Mads Vad dansede en rumba i kvartfinalen. (Foto: Henrik R. Petersen.)

- De har været i nær kontakt med en coronasmittet og på grund af inkubationstiden, kan vi ikke få et sikkert testresultat før finalen. Så vi må gemme deres flotte danse i hukommelsen i stedet. Vi får fortsat besøg af resten af sæsonens fantastiske dansepar, der sammen med vores tre finalister vil binde en smuk og festlig sløjfe på årets spændende sæson, siger Thomas Richardt Strøbech, der er underholdningsredaktør hos TV 2.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-Jenna: Albert har mødt hele familien

Wafande og Mie dansede i fredags en street dance til ‘Thriller’ af Michael Jackson. (Foto: Henrik R. Petersen)

Mads Vad vil stadig besøge finalen, hvor han sammen med de andre professionelle dansere er med i aftenens åbningsnummer. Herefter vil han, sammen med de andre dansepar heppe med fra studiet, når vi skal kåre aftenens vinder.

LÆS OGSÅ: Ekspert om at være kærester: Sådan påvirker det konkurrencen

TV 2 oplyser, at Wafande, Mie og Emili ikke har været i kontakt med produktionen eller nogle af de øvrige dansere.

'Vild med dans' sendes på lørdag  den 19. december klokken 20.35 på TV 2 og på TV 2 PLAY.

LÆS OGSÅ: ’Nybyggerne’-par er gravide: Brugte pengepræmie på fertilitetsrejse